Overgangsalder


Overgangsalder og inkontinens

Det er meget almindeligt at kvinder, som tidligere har haft ingen eller kun diskrete symptomer på inkontinens, begynder at opleve tiltagende symptomer når de rammer overgangsalderen. Hormoner er på spil.

Hormoner
Et fald i det kvindelige kønshormon østrogen, betyder bl.a. at slimhinden i urinrøret bliver tyndere og bindevæv/muskulatur bliver mere slapt. Dermed lukker urinrøret ikke så effektivt af til blærens afløb som tidligere og der kommer begyndende urinlækager.

Inkontinens og livskvalitet
Lækagerne behøver ikke være udtalte i starten. Det er måske kun nogle enkelte dryp, når du rejser dig fra stolen eller når du griner og du kan nøjes med trusseindlæg. Desværre vil de fleste kvinder mærke forværring af lækagerne med tiltagende alder og vævsforandringer.
Inkontinens går ikke over af sig selv, ved at ignorerer symptomerne. Du skal gøre en aktiv indsats og her kan jeg hjælpe dig.
Overgangsalder og hormoner er tæt forbundet.

Idag findes der heldigvis mange bindprodukter på markedet, som kan anvendes ved inkontinens, men de skal selvfølgelig ikke bruges som undskyldning for at man “lader stå til” og vælger den nemmeste udvej med at inkontinens er aldersbetinget – og fejlagtigt tror at der ikke er anden hjælp at hente.
Hormoner har meget at skulle sige i overgangsalderen.

Jeg kan hjælpe dig med at mindske eller helt fjerne din inkontinens ved:

Information og vejledning, hjælp til selvhjælp.

At du lærer din bækkenbunds svagheder og styrker at kende, via en indvendig undersøgelse. Du er efterfølgende i stand til at målrette din træning og vil føle dig mere tryg ved at træne.

Bækkenbundstræning med fokus på funktionelle øvelser. Træning i kombination med lokal østrogenbehandling, er ofte en rigtig god løsning.

Akupunktur behandling v/tranginkontinens (urgeinkontinens). 5 behandlinger fordelt over 5-6 uger.

Råd og vejledning omkring væskeindtag og toiletvaner.

Hjælpemidler ved inkontinens (bind og tamponer – det er ikke ligegyldigt, hvilke produkt du anvender)

Rådgivning om hormoner og hvordan de påvirker kroppen.

Du skal IKKE acceptere inkontinens. Brug dit netværk, book en tid hos mig og drøft det gerne med din læge