bækkenbund

Bækkenbundstræning – undgå de mest almindelige faldgruber.

In kernetræning, Knibeøvelser by adminLeave a Comment

Udbuddet af bækkenbundsøvelser og udstyr til træning er stort på nettet. Prøv engang at skrive bækkenbundstræning i søgefeltet og gå på jagt i junglen af tilbud, som popper op. Fandt du, hvad du søgte? Blev du også ramt at forvirring og træthed bare ved at anskue mængden af hits?

Jeg forstår udmærket, når det er svært at overskue informationsmængden på nettet. Hvem kan man stole på, og hvilken hjælp er den optimale for netop dig?
Der er tilbud til dem, som ønsker knibetræning med en probe forbundet til et elektrisk måleapparat. Træning med “elskovskugler” i skeden og den klassiske knibetræning. Den klassiske knibetræning kan være en folder med øvelser, du skal træne i liggende og siddende stilling.

Det, jeg forsøger at sige er, at du skal være kritisk og bruge din sunde fornuft. Der er mange faldegruber, og der bliver forsøgt salg af hvad som helst. Man kan sagtens få spalteplads på Google, selvom man sælger produkter, som ikke egner sig til netop dit problem.

Inkontinens kan være komplekst. Det betyder, at lidelsen bør have en individuel tilgang. Det er vigtigt at kende til væskeindtag, toiletvaner, alder, antal fødsler for at nævne nogle eksempler. Det er ikke nødvendigvis det rette valg at træne med et elektrisk apparat, hvis du primært har trang-inkontinens. En pjece eller et træningsapparat kan for de fleste ikke stå alene.

I Danmark er vi heldige at have Kontinensforeningen. Det er et godt sted at starte for den, som søger information om inkontinens. Foreningen har et bredt netværk af fysioterapeuter og læger. Der er også mulighed for en anonym snak i foreningens telefontid.

Tilbage til træningen. Hvilken træning vil jeg anbefale dig at lave, hvis du har inkontinens, når du nyser, løber og hopper?

Jeg anbefaler en træning, som passer til dit niveau.

Hvis du kun mærker knib, når du ligger på ryggen, starter vi her. Når du er klar, arbejder vi hen imod en funktionel træning. Det er en træning, hvor du skal sidde, stå og gå. Vi skal træne de funktioner, du har i din dagligdag. Du skal træne knib, når du skal løfte dit barn. Du skal træne knib, når du træder ud af bilen m.m. Jeg kalder det funktionel træning.

I bækkenbundstræningen arbejder jeg med at knibe på en udånding. Det er lidt svært i starten. Når du kniber på en udånding, betyder det hjælp til at fange din bækkenbund. Det er en win-win situation for din bækkenbund, din ryg og mave. Du bliver mere stabil i din kernemuskulatur. Det vil kunne reducere din inkontinens og formentlig få den til at forsvinde.

Funktionel træning kræver vejledning i starten. Når du har knækket koden på teknikken, bliver det nemmere, og du vil formentlig få en aha-oplevelse. Teknikken bliver med tiden automatiseret. Det er de første måneder med denne træning, som er mest krævende.

Er du også til funktionel træning, som kan bruges i din hverdag?

Læs også bloggen

Leave a Comment