Inkontinens

Delte mavemuskler

In Barsel & træning, Delte mavemuskler by adminLeave a Comment

Delte mavemuskler eller spaltede mavemuskler er bare to navne for det samme.

Det ses både hos kvinder som har født, og hos personer der har givet den gas med styrkeøvelser. Delte mavemuskler findes også hos mænd, det er ikke sjældent, at skurken bag delingen findes i den måde drenge og mænd kaster sig over de tunge vægte på, med et ensidigt fokus på den smukke sixpack. Jeg er udmærket klar over, at jeg nok provokerer med udtalelsen, for mange mænd træner selvfølgelig rigtigt og efter fysioterapeutisk vejledning.

Delte mavemuskler har i mange år levet et skjult liv bag blusen, hvor der ikke har været meget hjælp at hente hos fagfolk, som knap har vidst, hvad det var for noget. I dag er der stadigvæk mange læger og terapeuter, som ikke ved ret meget om delte mavemuskler og derfor heller ikke kan vejlede, når en frustreret kvinde står i døren og ønsker hjælp.

Delte mavemuskler former maven som en toblerone, hvor spidsen peger opad under løft. Det er ikke et kønt syn, når man kigger ned af sig selv.

Er spidsen på vej ud af maven, eller hvad er det lige der sker?…..

En mave med form som en toblerone

kan få den mest rutinerede mor til at gå i panik og starte med at lave de første 100 maveøvelser. Er der noget almindelige mavebøjninger gør, er det at holde de delte mavemuskler delte, så de aldrig samler sig igen. Delte mavemuskler kan man kort sagt sige er toppen af isbjerget, og det synlige bevis på, at ens kernemuskler ikke fungerer som de skal.

Kernemusklerne er et samlet ord for de små indvendige muskler på mave, ryg og bækkenbund, som holder dig stærk i din dagligdag. Kernemuskler danner lige præcis ikke sixpacken, men gør et stort usynligt arbejde nedenunder sixpacken. Det er en samling kræsne muskler, som lægger sig til at sove, hvis man kun træner mavebøjninger elller planken. Symptomet på ubalancen kan være delte mavemuskler.
Ubalancen kan ud over delingen også give ondt i ryggen og uheld med urin i bukserne.

Har du prøvet testen for delte mavemuskler? Find den her: https://youtu.be/fqSSKt8r7V4

Leave a Comment