Prostata

De færreste forbinder bækkenbundsproblemer med mænd. I klinikken møder vi klienter, som henvender sig med underlivsproblemer. Det kan være dryp-tis, efter-dryp, smerter i bækkenbunden men også potensproblemer og delte mavemuskler.

Undersøgelser viser at netop træning af bækkenbunden kan have stor effekt på mænds inkontinens og rejsningsproblemer.

Efter operation i prostata (Prostatektomi)

På det seneste henvender flere mænd sig med behov for råd og træning, inden en operation for forstørret prostata. Flere kommer også til opfølgende træning efter operation. Det er meningfulde konsultationer, som hjælper manden med at forstå hvad der skal ske/er sket, og hjælper ham godt på vej med øvelser, hjælp til samlivet, hjælpemidler, træning og en snak om fremtiden.

Mange mænd oplever problemer med at holde på vandet efter prostataoperation. Her kan bækkenbundstræning mindske generne ved inkontinens eller helt afhjælpe problemet.

Efterdryp

Efterdryp er den hyppigste form for inkontinens hos mænd og forekommer fordi urinrøret ikke tømmes ved vandladning.

Potensproblemer

Ved rejsningsproblemer kan det være en fordel at træne bækkenbunden, da musklerne her er svagere end normalt.
60-75% af mænd med rejsningsproblemer lider også af efterdryp. Optræner disse mænd bækkenbunden, kan op til 75% blive helt fri for vandladningsproblemer.

Søg hjælp

Det er vigtigt, at du får undersøgt, hvad der er årsagen til dit problem.

Der findes forskellige former for vandladningsgener, og hver form kræver sin behandling. Drøft det evt. med din læge.


Vi kan hjælpe dig


En forundersøgelse hos os, indeholder et tilbud om test af din bækkenbundsmuskulatur. En indvendig undersøgelse via endetarmen.


Dernæst råd og vejledning om din træning mm. Træningen sætter vi struktur på, så du ikke er tvivl om, hvad du skal.


Afprøvning af produkter samt rådgivning og vejledning.


Antal behandlinger: 2-3.


Det er almindeligt at have et par opfølgende samtaler hos os, efter forundersøgelsen.


Første gang 60 min., opfølgning 30 min. pr. gang.


BOOK TID HER