Underlivet, alt det der sker syd for navlen

Det er ikke rigtig noget vi taler om, og slet ikke hvis der er problemer! Men er det ikke en naturlig del af vores krop? Oplever du inkontinens? Lider du af prostata eller impotens?
Har du været gravid og mangler træning? Oplevet kejsersnit og døjer med arvæv?

Jeg kan hjælpe dig videre
 
 

Velkommen til styrk dit underliv.



Her er et overblik over de områder jeg oftest behandler. Skulle der være noget du ikke kan få øje på, er du velkommen til at kontakte mig.

Barnløshed/Infertilitet
Arvævsbehandling

Delte mavemuskler/rectus diastase

Nedsynkning af underlivet/desencus

Akupunkturforløb:
Hedeture
Endometriose
Menstruationssmerter
Urge-inkontienens
Smerter i underliv/bækken- & ryg.

Halebenssmerter
Underlivssmerter

Smertehåndtering
Mindfulness

Inkontinens
Tarmrelaterede problemer
Optræning af svækket bækkenbund
Overspændt bækkenbund/hypertoni
Impotens  



Children Playing
Vidste du at træning og information kan forebygge mange af de gener som opstår under en graviditet? Det giver god mening at få hjælp til en målrettet og skånsom træning – allerede i begyndelsen af graviditeten.Styrk dit underliv

Graviditet


Jeg anbefaler en kombination af træning og vejledning. Det er konkrete redskaber du kan anvende i din hverdag. Det kan betyde hele forskellen mellem at blive på arbejdsmarkedet eller at blive sygemeldt. Den rette træning vil også give dig redskaber til fødslen, så det kan blive en god oplevelse. Kvinder med bækkensmerter og bækkenløsning har i høj grad brug for hjælp. De er i risikogruppe for kroniske smerter og bør få behandling tidligt og når ømhed eller smerter melder sig. En graviditet kan hurtigt gå fra at være sund og fyldt med nydelse til at blive smertefyldt.


Læs mere om graviditet & træning

Inkontinens er noget alle kan opleve både kvinder &
mænd!
Du er langt fra alene.



Tisser du i bukserne når du griner og rejser dig fra en stol? Du er ikke alene, og der er heldigvis hjælp at få.
I Danmark er ca. 500.000 kvinder og mænd inkontinente. Det er hver 4. af os. Hvis ikke du selv har symptomer, er der formentlig en i familien der har. Problemet kan være tilstede i større eller mindre grad. Det kan f.eks.være svært at holde på luft og du smådrypper måske i bukserne.

Andre oplever store problemer og må anvender bind eller bleer. Inkontinens rammer hårdt også på livskvaliteten. Inkontinens ligger på højde med en depression. Der er derfor god grund til at søge hjælp i tide. Hvis du har symptomer på urge- og tranginkontinens er det en god ide at søge hjælp hos en GynObs fysioterapeut.

Læs mere om inkontinens her

 

HoldtræningHvad kan jeg tilbyde.


  • #1 Naturtræning for kvinder

    Til dig som er knap så nybagt mor. Du har måske født for 1 år siden, eller for 30 år tilbage. Din alder er ikke afgørende, du skal blot have lyst til at træne i skoven og i alt slags vejr. Naturen booster humøret og fjerner stress og bekymringer.Vi sætter spot på kvindekroppens behov: Stræk, styrke, balance og puls og med et naturligt fokus på bækkenbunden.

  • #2 Naturtræning med barnevogn

    Den bedste udendørs efterfødselstræning!Du lærer at teste for delte mavemuskler, at træne på dit niveau og i et fælleskab. Du lærer at træne din bækkenbund på en nytænkende måde og som kan overføres til hverdagens gøremål – det er en træning der ganske enkelt giver mening. Kom og bliv en del af et skønt fællesskab og mærk hvad det gør af gode ting ved dit humør. Du bliver ganske enkelt glad i låget.

  • #3 Yoga

    Yoga er forkælelse af krop og sind. Patanjali yoga arbejder med stræk og styrke og balancering af sindet. Er din krop stiv og mangler du styrke, er Patanjali Yoga et godt sted at starte. Du vil gå fra klassen med en træt krop og et roligere sind. Jeg tilpasser min undervisning til holdet, udfordre mine elever og passer samtidig godt på jer. Hos mig er du i trygge hænder.

Styrk dit underlivLad os sammen bryde tabu & tale om det der er svært at sige!


Staff

Vi ved det godt, det kan ramme alle!


Alligevel er det bare så svært at få sagt! Hvis du er inkontinent for afføring, kender du alt til tabu og lugtgener. Afføringsinkontinens er meget invaliderende. Det er et emne som er vanskeligt at drøfte med sine nærmeste. Det er forbundet med meget tabu. Der kan være flere årsager til afføringsinkontinens. Det kan handle om en skade på lukkemusklen efter en fødsel. Det kan være efter en tarmopereret eller det kan være på grund af forstoppet. Dette blot for at nævne nogle eksempler. Uanset årsagen skal du ikke gå med problemet i smug. Afføringsinkontinens går ikke over af sig selv. Du bør drøfte problemet med din læge. Hvis din bækkenbund og lukkemuskel er svækket, er det relevant at begynde en optræning af bækkenbunden. En stærk bund kan reducerer dine symptomer og i bedste fald, fjerne problemet. Hvis du er forstoppet er det også relevant at få kikke på din kost og motionsvaner.


Læs mere og afføringsinkontinens her

Styrk dit underlivInkontinens har mange ansigter.

Overgangsalder og inkontinens! Kvinder som er i overgangsalderen oplever hedeturer, tørre slimhinder og uregelmæssige blødninger. Hormonændringer og tørre slimhinder, kan give problemer med inkontinens. Kvinden vil ofte fortælle, at hun ikke før har oplevet lækager. Problemet kan opstå pludseligt og som et nyt symptom, hun skal forholde sig til. Heldigvis er der meget godt at gøre, hvis hun opsøger hjælp. Det kan være relevant at starte med bækkenbundstræning. Det kan også være en god ide at kombinerer med lokale stikpiller. Det er vigtigt at vide, at kvinden ikke skal lade stå til, men opsøge hjælp. Mange kvinder er flove over problemet og tør ikke fortælle sin familie eller læge om omfanget af sine gener.

Læs mere her
Children

Er du lige blevet mor og oplever inkontinens?


Efter en fødsel er de fleste kvinder inkontinente i varierende grad. Det er naturligt men du bør hurtigt mærke fremgang. Det er derfor vigtigt at du begynder din bækkenbundstræning kort tid efter din fødsel. Du skal starte stille og roligt og med få knib dagligt. Når din bækkenbund er helet op efter fødslen, kan du begynde en mere målrettet træning. Du skal have det godt med træningen og ikke få ubehag. Oplever du smerte skal du kontakte din læge.
Det kan være en god ide at få vejledning til øvelserne og når du begynder at få overskud. Den rette vejledning kan hjælpe dig med at komme godt fra start med din træning. Det kan også betyde at du gør din træning rigtigt og dine symptomer hurtigt forsvinder. Det kan vise sig at blive en af de bedste investeringer i dit liv.

Læs mere her


Fik du et kejsersnit ?


Når du har været igennem en operation som et kejsersnit, danner kroppen arvæv. Nogen kvinder danner lidt, andre meget. Hvis du danner meget arvæv, kan du i efterforløbet opleve stramning og en mave der ikke bliver glat og pæn. Arvæv dannes fordi immunforsvaret hurtigt danner kollagene fibre efter en operation. Fibrene fungerer som en slags lim, der klister vævet sammen igen. Det betyder at såret lukker og blødningen standser. Arvævsbehandling er en teknik, som du kan lære at bruge hjemme. Teknikken smidiggøre dit væv således at dine organer kan bevæge sit frit. Dit ar bliver også pæner. Det kan mindske dine smerter og hjælpe dig til at komme hurtigere ovenpå. Arvævsbehandling er undervurderet. Det er en skam, da den kan afhjælpe mange gener hos den nybagte mor.


Læs mere her

Delte mavemuskler


De seneste 5 år er der kommet et øget fokus på delte mavemuskler. Vi kalder også delte mavemuskler for rectus diastase, tobleronemave, splittet mavemuskler og topmave. Idag er tilstanden fortsat ukendt, for mange. De fleste kender navnet, men ved ikke hvordan de skal gribe det an. Det er de færreste, der arbejder med en træning som målrettet kan hjælpe på problemet. Hos styrkditunderliv.dk har vi gode erfaringer med en træning, som medvirker til at mindske rectus diastasen.
Delte mavemuskler er det synlige bevis på en ubalance i muskulaturen. Det er M. transversus der ikke gør sit arbejde. Når musklen ikke stabiliserer, kan symptomet være delte mavemuskler. Indvendigt i underlivet kan det betyde nedsynkning af blæren, inkontinens og rygsmerter. Hvis du oplever delte mavemuskler, vil jeg anbefale dig at søge hjælp til din optræning.


Læs mere

Nedsynkning af underlivet


Nedsynkning kaldes også desencus og i udtalt grad en prolaps. En nedsynkning er en indvendig brok. Det er en defekt i bindevævet, som giver mulighed for at blæren kan synke ind i skeden. Det kan også være tarmen eller livmoderen. Nedsynkning er i sig selv ikke livstruende, men kan give mange gener. Symptomer på en nedsynkning kan f.eks være tyngdefornemmelse i skeden, smerter ved samleje, inkontinens og blærebetændelse.
Nedsynkning er en overset tilstand. Det er ikke altid at din egen læge spotter problemet ved en GU. Har du mistanke om at alt ikke er som det skal være, kan en gynækolog undersøge dig. I lettere tilfælde er behandlingen bækkenbundstræning og råd og vejledning i, hvad du bør være opmærksom på i din dagligdag.


Læs mere her

Smerter i underlivet


Yngre såvel som modne kvinder kan alle opleve smerter i og omkring underlivet. Det kan give anledning til mange bekymringer. Er årsagen muskelspændinger i bækkenbunden, psoas eller omkring halebenet kan behandling være en god hjælp. Spændinger i underlivet hænger ofte sammen med vores følelsesliv. Stress og bekymringer sætter sig i muskulaturen, med smerter som følgetilstand, Muskelspændinger i underlivet kan være meget ubehageligt. Det kan give smerter i forbindelse med samleje, smerter når du løber men også stor ubehag når du blot trækker vejret. Dvs. når du slapper af. Muskelspændinger kan afhjælpes med få behandlinger i kombination med hjemmetræning. Kvinder oplever hurtigt lindring og en livskvalitet som stiger.


Læs mere her

Prostata


De fleste mænd ved at prostata giver symptomer med øget alder. Når prostata vokser kan det give inkontinens symptomer. Det er f.eks. almindeligt at mænd lader vandet flere gange om natten. En mand med prostata kan også beskrive problemer med at få tømt blæren, i forbindelse med en vandladning. Mænd kan beskrive at vandladningstrangen er tilstede, men når de tisser kommer der kun få dråber. Det er prostata som trykker på urinrøret og gør vandladningen besværlig. I svære tilfælde tilbydes operation. En operation er ikke uden komplikationer. Efter en operation vil de fleste mænd være inkontinente. Det er afgørende at de instrueres i bækkenbundstræning. Det kan gøre hele forskellen og reducerer perioden med lækager.


Læs mere her