Nedsynkning / Fremfald af kvinders underliv

Hvad er en nedsynkning?

Det er slags en brok, der opstår på grund af en svækkelse i bækkenets muskler og bindevæv. Den opstår typisk i forbindelse med en traumatisk fødsel eller som følge af hormonforandringer i overgangsalderen.

Læs også min artikel i bladet Krop+Fysisk:  Når underlivet synker

Forskellige typer nedsynkning/fremfald

  • Skedens forvæg-cystocele.
  • Skedens bagvæg-rectocele.
  • Skedens top og tyndtarm-enterocele.
  • Livmoder eller livmoderhals.

Fire stadier/grader

En nedsynkning af underlivet, eksempelvis en cystocele, hvor blæren falder ned (den mest almindelige nedsynkning), findes i forskellige stadier.

Grad 1: Giver ikke symptomer. Stort set alle som har født har en grad 1.

Grad 2:  Nedsynkningen sidder et lille stykke oppe i skeden, evt. under kønskransen ( afhængigt af hvilket organ som der er tale om) og de fleste vil opleve varierende symptomer. Der kan være symptomfri perioder, og det kan skifte til perioder med mere vedvarende fysiske symptomer som tyngdefornemmelse.

Grad 3: Prolapsen sidder ved indgangen til skeden/udenfor skedeindgangen.  Du oplever fysiske symptomer. Prøv at skub til den med din finger, og mærk at den er mobil. Prolapsen kommer ud af skeden, enten når man presser, har stået oprejst længe eller under bevægelse.

Grad 4: Total Prolaps.

kilde: GynCph. "Uro-genital prolaps" 2018.

Årsag til nedsynkning/underlivsprolaps:

  • Fødsler.
  • Overvægt.
  • Forstoppelse.
  • Fysisk hårdt arbejde/mange løft.
  • Overgangsalder.
  • Langvarig hoste.
  • Medfødt bindevævssygdom f.eks. Ehlers-Danlos.

Der er forskellige faktorer som øger risikoen for at udvikle en nedsynkning/underlivsprolaps. F.eks. har det betydning om bækkenbunden er stærk og velkoordineret, og kan modstå det pres den udsættes for. Men kvindens gener spiller også ind. Derfor er nedsynkning ikke kun noget man ser hos ældre damer, men også blandt yngre og slanke kvinder, på trods af en veltrænet bækkenbund. 

Symptomer

  • En bule i skeden ( som ikke plejer at være der)
  • Tyngdefornemmelse i underlivet.
  • En tampon som falder ud/skubbes ud.
  • Smerter ved samleje.
  • Lænderygsmerter.
  • Vandladningsbesvær.
  • Problemer med afføringen/at få tømt tarmen.
  • Forværring af symptomerne ved fysisk aktivitet.

Hverdagen med en nedsynkning

"En nedsynkning kan betyde at hverdagen, i større eller mindre grad, kan give nogle problemer. F.eks. vil nogle opleve at støvsugning, løft af vasketøjskurv og indkøb med kurv kan forværrer symptomerne"

En nedsynkning er meget individuel, og hvad der hos den ene kvinde forværrer de fysiske symptomer, kan opleves som en ok aktivitet hos en anden kvinde.

"Der er intet flovt ved en nedsynkning. Heller intet farligt eller mystisk"

Beskrivelserne er hentet fra  facebook gruppen/støtte gruppen "nedsynkning" og beskrivelserne er Johanne Mathiasens, som driver FB gruppen og er ved at skrive en bog om nedsynkning/underlivsprolaps.

LYT til Alexandre som fik en underlivsprolaps efter fødslen som 29-årig. Hør om hendes møde med en tilstand hun ikke kendte på forhånd. Hun fortælle om sin vej igennem systemet, en personlig belastningssituation, og om hvordan rejsen hen imod en almindelig hverdag forløb. Alexandres historie.

Fødsel er den største synder

Efter en fødsel har en del kvinder, en mild grad af nedsynkning af deres underlivet. Dog er den sjældent behandlingskrævende, med mindre man hører til de 6 %, der har brug for lægelig kirurgisk behandling.

Tilstanden rammer op mod 50 % af alle kvinder, som har født, når den defineres ud fra en objektiv undersøgelse (grad 2-4). (sundhed.dk)

Forebyggelse, forebyggelse og forebyggelse ...

Som GynObs fysioterapeut kan jeg ikke tale nok om forebyggelse. Det er ALT afgørende for at undgå en underlivsprolaps. Derfor bør efterfødselstræning, efter min mening,  have mere fokus end den har idag. Nybagte mødre bør vide hvordan de kan forebygge tilstanden, og ikke mindst oplyses om at underlivsprolaps findes. De fleste aner ikke hvad det er, før de selv rammes.

Dog skal vi huske, at selvom kvinder forebygger betyder det ikke altid at de undgår en nedsynkning. Det er vigtigt at kvinder ikke føler det er deres egen skyld. Der er så meget tabu om nedsynkninger/prolapser og tilstanden er negligeret i en grad, at det nemt kan få kvinden til at føle at det er selvfortjent. Mange kvinder forsøger virkelig at forebygge med træning, undgå tunge løft og spise sundt mm. men dette til trods oplever de en forværring. Denne grupper skal vi støtte og hjælpe, og det er af os alle i hele sundhedssystemet!

En symptom givende prolaps angives at ramme 3-6 % (sundhed.dk).

Er de officielle tal retvisende?

Det er min erfaring fra mit job som GynObs fysioterapeut, at tallet er langt højere end de officielle tal. Det er min oplevelse at tilstanden er underrapporteret, og det kan forklarer hvorfor de officielle sider i Danmark negligere tilstanden og underkender diagnosen og de konsekvenser den kan medføre.

I de lette og begyndende stadier, er der typisk ikke symptomer. En nedsynkning kan udvikle sig med alderen til at blive kirurgisk behandlingskrævende. Derfor bør alle kvinder, som får foretaget en GU hos lægen, altid blive screenet for en nedsynkning. Idag er det desværre langt fra standart og det er ærgerligt for det kan formentlig "fange" mange begynderstadier og inden det påvirker kvindens livskvalitet.

I de lette tilfælde og for at undgå at tilstanden udvikler sig, er opskriften information om at undgå tunge løft, holde gang i maven ( undgå forstoppelse) samt at træne støttemuskulaturen, bækkenbunden og de øvrige kernemuskler. Det er vigtigt at kvinden bliver henvist til en GynObs fysioterapeut, som har specialiseret sig i at teste indvendigt, og kan guide til hensynsfuld træning.

Træning af bækkenbunden og kernemuskler, kan betyde hele forskellen i forhold til at få hverdagen tilbage med minimal symptomer.

Læs også de uddybende artikler:

Underlivsprolaps, og bugtrykkets betydning

Efter operation for en Cystocele / nedsunken blære: Efter operation for en nedsunken blære

Levator Avulsion - den oversete fødselsskade

Avulsion betyder afrivning. Når man har en levator avulsion er der sket en hel eller delvis afrivning af bækkenbundens muskler. Når muskelen er afrevet, dør den og derved vil der blive mindre fylde i den side af skeden som har skaden. Det øger selvsagt risikoen for en nedsynkning, da støtten til underlivet er mindre.

Store muskelskader på bækkenbundens muskler blev fundet hos op til 24-55% af kvinder med underlivsprolaps (Delancey 2017)

En gynækolog kan teste dig for en afrivning, og det kan en rutineret GynObs fysioterapeut også.

Der er stor usikkerhed om, hvor mange kvinder der får en afrivning i forbindelse med en fødsel. Nogle kilder siger 10-35% af alle førstegangsfødende .

Sue Croft, australsk fysioterapeut har udgivet en bog og skrevet om emnet på sin hjemmeside.

    Levator avulsioner, er ikke den eneste årsag til at kvinder har en øget risiko for nedsynkning (også kaldet POP - pelvic organ prolaps). Underlivet er en kompleks størrelse. I denne podcast, kikker man på et studie som åbner for flere årsagssammenhænge, og stiller flere spørgsmål end det kan besvare. Vi ved desværre stadigvæk alt for lidt om årsagen til en nedsynkning.  Lyt med når professor John Delancey medvirker i IUGA podcast 2020

    Vaginal-pessarer 

    Uanset hvilke stukturer som er beskadiget, er det muligt at bruge et vaginal-støtte-pessar. Tænk på et støtte-pessar som en indvendig BH, som løfter og støtter. Den kan tages ud, alt efter behov og/eller blive siddende i flere måneder. De unge som benytter menstruationskopper er ofte ferme til at indsætte og fjerne. Det samme kan vi modne kvinder lærer 🙂

    Der findes støtte-pessarer som kan indsættes i skeden, og støtte det organ som er sunket. Det kan i mange tilfælde aflaste kvinden, så hun igen kan få en hverdag med frihed og uden tyngdefornemmelse og smerter. Se et udpluk af klinikkens støtte-pessarer .

    Læs også den nye guide fra England, som er langt foran Danmark i brugen af pessarer.

    Gennemgang af kuben (kan købes i klinikken), lyt med HER 

    Lyt også til Instagram samtalen med GynObs kollega, om de forskelige typer nedsynkninger, de geniale støttepessarer og om frygt-tanker : GynObs fysioterapeut Helene Herlow 

    Lægen med på råd

    Det er også en god ide at drøfte andre behandlingsmuligheder med din læge. F.eks. lokal hormonbehandling, brug af et støtte-pessar.

    Hvis problemet er meget udtalt, og du har mange gener og bækkenbundsøvelser og østrogenbehandling ikke hjælper tilstrækkeligt, og du ikke får støtte nok via et vaginalt støtte-pessar, kan en operation være en mulighed.



    Jeg kan hjælpe dig


    • Information – du føler dig tryg og ved hvad du selv kan gøre.

    • Bækkenbundsøvelser som beskytter dit underliv.

    • At du kender din bækkenbunds svagheder og styrker. Et tilbud om at få testet musklen.

    • At du får indsigt i andre faktorer, som kan påvirke tilstanden. Eks. din vægt, kost, fordøjelsen, løft/aflastning af underlivet.

    • En gennemgang af, hvad en nedsynkning er. Undervisning.

    • Afprøvning og tilpasning af vaginale støttepessarer. Klinikken råder over flere modeller.

    BOOK TID HER