NEDSYNKNING/FREMFALD AF KVINDERS UNDERLIV.

Hvad er en nedsynkning?

Det er en brok, der opstår på grund af en svækkelse i bækkenets muskler og bindevæv. Den opstår typisk i forbindelse med en traumatisk fødsel eller som følge af hormonforandringer i overgangsalderen.

Forskellige typer nedsynkning/fremfald

  • Skedens forvæg-cystocele.
  • Skedens bagvæg-rectocele.
  • Skedens top og tyndtarm-enterocele.
  • Livmoder eller livmoderhals.

Fire stadier/grader

En nedsynkning af underlivet, eksempelvis en cystocele, hvor blæren falder ned (den mest almindelige nedsynkning), findes i forskellige stadier.

Grad 1: Giver ikke symptomer. Stort set alle som har født har en grad 1.

Grad 2:  Nedsynkningen sidder et stykke oppe i skeden ( afhængigt af hvilket organ som der er tale om) og de fleste vil opleve varierende symptomer. Der kan være symptomfri perioder, og det kan skifte til perioder med mere vedvarende fysiske symptomer som tyngdefornemmelse.

Grad 3: Prolapsen sidder få cm.inden for skeden. Du oplever fysiske symptomer. Nedsynkningen kan ofte ses hvis du kikker med et spejl ( en hudfarvet kugle-lignende udposning). Prøv at skub til den med din finger, og mærk at den er mobil.

Grad 4: Prolapsen kommer ud af skeden, enten når man presser, har stået oprejst længe eller under bevægelse.

Årsag til nedsynkning/underlivsprolaps:

  • Fødsler.
  • Overvægt.
  • Forstoppelse.
  • Fysisk hårdt arbejde/mange løft.
  • Overgangsalder.
  • Langvarig hoste.
  • Medfødt bindevævssygdom f.eks. Ehlers-Danlos.

Der er nogle faktorer, der øger risikoen, især slap bækkenbundsmuskulatur, overvægt og en hverdag med tunge løft. Men generne spiller også ind, og derfor kan en  slanke kvinder med en veltrænet bækkenbund også opleve nedsynkning.

Symptomer

  • En bule i skeden ( som ikke plejer at være der)
  • Tyngdefornemmelse i underlivet.
  • En tampon som falder ud/skubbes ud.
  • Smerter ved samleje.
  • Lænderygsmerter.
  • Vandlandningsbesvær.
  • Problemer med afføringen/at få tømt tarmen.
  • Forværring af symptomerne ved fysisk aktivitet.

Hverdagen med en nedsynkning

En nedsynkning kan betyde at hverdagen, i større eller mindre grad, kan give nogle problemer. F.eks. vil nogle opleve at støvsugning, løft af vasketøjskurv og indkøb med kurv kan forværrer symptomerne.

En nedsynkning er meget individuel, og hvad der hos den ene kvinde forværrer de fysiske symptomer, kan opleves som en ok aktivitet hos en anden kvinde.

“Der er intet flovt ved en nedsynkning. Heller intet farligt eller mystisk” (Johanne Mathiasen, stifter af FB-gruppen Nedsynkning af underlivet).

Lukket facebook støttegruppe, bliv medlem ved at søge på : “Nedsynkning af underlivet ( genital prolaps) Danmark”

Fødslen er den største synder

Efter en fødsel har en del kvinder, en mild grad af nedsynkning af deres underlivet. Dog er den sjældent behandlingskrævende, med mindre man hører til de 6 %, der har brug for lægelig kirurgisk behandling.

Tilstanden rammer op mod 50 % af alle kvinder, som har født, når den defineres ud fra en objektiv undersøgelse (grad 2-4). (sundhed.dk)

Forebyggelse er ALT afgørende for at undgå en underlivsprolaps. Derfor bør efterfødselstræning, efter min mening,  have mere fokus end den har idag. Nybagte mødre bør vide hvordan de kan forebygge tilstanden, og ikke mindst oplyses om at underlivsprolaps findes. De fleste aner ikke hvad det er, før de selv rammes.

En symptom givende prolaps angives at ramme 3-6 % (sundhed.dk).

Er de officielle tal retvisende?

Det er min erfaring fra mit job som GynObs fysioterapeut, at tallet er langt højere end de officielle tal. Det er min oplevelse at tilstanden er underrapporteret, og det kan forklarer hvorfor de officielle sider i Danmark negligere tilstanden og underkender diagnosen og de konsekvenser den kan medføre.

I de lette og begyndende stadier, er der typisk ikke symptomer. En nedsynkning kan udvikle sig med alderen til at blive kirurgisk behandlingskrævende. Derfor bør alle kvinder, som får foretaget en GU hos lægen, altid blive screenet for en nedsynkning. Idag er det desværre langt fra standart og det er ærgerligt for det kan formentlig “fange” mange begynderstadier og inden den begynder at give symptomer, og påvirker kvindens livskvalitet.

I de lette tilfælde og for at undgå at tilstanden udvikler sig, er opskriften ofte information om at undgå tunge løft, holde gang i maven ( undgå forstoppelse) samt at træne støttemuskulaturen, bækkenbunden og de øvrige kernemuskler. Det er meget vigtigt at kvinden bliver henvist til en GynObs fysioterapeut, som har specialiseret sig i at teste indvendigt, og kan guide den enkelte i træningen.

Træning af bækkenbunden og kernemuskler, kan betyde hele forskellen i forhold til at få hverdagen tilbage med minimal symptomer.

Læs også de uddybende artikler:

Underlivsprolaps, og bugtrykkets betydning: https://styrkditunderliv.dk/underlivsprolaps/

Efter operation for en Cystocele / nedsunken blære: https://styrkditunderliv.dk/x/#/content/796/layout

Levator Avulsion – den oversete fødselsskade

Avulsion betyder afrivning. Når man har en levator avulsion er der sket en hel eller delvis afrivning af bækkenbundens muskler. Når muskelen er afrevet, dør den og derved vil der blive mindre fylde i den side af skeden som har skaden. Det øger selvsagt risikoen for en nedsynkning, da støtten til underlivet er mindre.

Store muskelskader på bækkenbundens muskler blev fundet hos op til 24-55% af kvinder med underlivsprolaps (Delancey 2017)

En gynækolog kan teste dig for en afrivning, og det kan en rutineret GynObs fysioterapeut også.

Der er stor usikkerhed om, hvor mange kvinder der får en afrivning i forbindelse med en fødsel. Nogle kilder siger 10-35% af alle førstegangsfødende .

Sue Croft, en australsk fysioterapeut har udgivet en bog og skrevet om emnet på sin hjemmeside:

https://suecroftphysiotherapistblog.com/2013/03/02/levator-avulsion-simply-explained/?fbclid=IwAR0DigE15ApD1rs4vP-LEyqTW8nTEOKADxK4uCqxFJfVtwWiYl7g-SVoNMs

    Jeg kan hjælpe dig med

    • Information – du føler dig tryg og ved hvad du selv kan gøre.
    • Bækkenbundsøvelser som beskytter dit underliv.
    • At du kender din bækkenbunds svagheder og styrker. Et tilbud om at få testet musklen.
    • At du får indsigt i andre faktorer, som kan påvirke tilstanden. Eks. din vægt, kost, fordøjelsen, løft/aflastning af underlivet.
    • En gennemgang af, hvad en nedsynkning er. Undervisning.

    Book en tid https://styrkditunderliv.dk/online-booking-2/

    Lægen med på råd

    Det er også en god ide at drøfte andre behandlingsmuligheder med din læge. F.eks. lokal hormonbehandling, brug af et støtte pessar.

    Hvis problemet er meget udtalt, og du har mange gener og bækkenbundsøvelser og østrogenbehandling ikke hjælper tilstrækkeligt, kan en operation blive aktuelt.