Hvad nu hvis vi skal til at revidere vores opfattelse af, hvordan vi bedst håndterer en symptomgivende underlivsprolaps?
Et stimulerende indspark i denne debat fandt jeg i fysioterapeut Harley´s artikel d. 7. marts 2019 “Is Prolapse reversible”. Oversat til dansk: Kan en underlivsprolaps trække sig tilbage? I artiklen faciliterer hun spørgsmålet og åbner op for flere interessante vinkler.
Denne blog har udgangspunkt i artiklen og kombineres med min egen viden og erfaring med underlivsprolaps.
Forekomst af underlivsprolaps – lidt anatomi
Underlivets organer holdes på plads af et fint samarbejde mellem levator ani (bækkenbunden) og det omkringliggende støttevæv (bindevæv). Støttevævet forbinder livmoder og skede, som hæfter på siderne af bækkenet.
Levator ani støtter og lukker, når der opstår et nedadgående tryk. Dvs. når bugtrykket stiger og trykker nedad mod bækkenbunden. Når underlivet har fået skader og/eller levator ani er svækket, øges åbningen af hiatus, som er åbningen ind til skeden. Den øgede åbning medfører en potentiel risiko for, at underlivet kan synke. Hvis støttevævet er beskadiget, kan det også medføre et underliv, som synker.
Bækkenbunden er fra naturens side et balanceret system, som skifter mellem at skulle modstå bugpres og at være trykregulerende. Ændringer i det aktive system (bækkenbunden) og det passive system (bindevæv) kan udfordre denne balance. Det betyder, at kvinden har en større risiko for at udvikle en underlivsprolaps.
Strukturerne som støtter underlivet, ændrer sig løbende
Jeg har ofte kvinder i klinikken, som beskriver, at nedsynkningen ændrer sig i løbet af dagen. Det er et faktum, som er vigtigt at huske, når man lader sig undersøge. Nogle kvinder oplever f.eks. øget tyngdefornemmelse omkring ægløsning. Andre har smerter sidst på dagen, efter en lang dag i oprejst stilling.
Følgende kan have indflydelse på en nedsynkning og bør tages med i overvejelserne, når en kvinde lader sig undersøge:
- Tidspunkt på dagen
- Graviditet
- Indhold i tarm/blære
- Fysisk aktivitet
- Hormonel status
- Menstruationscyklus (dag i cyklus)
- Ændringer i kropsposition
- Graden af aktiv bugpres ved indvendig undersøgelse (hvor god er du til valsalva?)
- Evnen til at arbejde med koordinerede knib af bækkenbunden
- Undersøgerens evne til at finde samme fund (intra-rater reliability), samt når forskellige undersøgere skal teste for det samme (inter-rater reliability).
Hvor sikre er vi på det, vi ser og måler?
Nogen vil hævde, at de fleste aktiviteter, som er anstrengende, og hvor bugpresset øges potentielt, er skadeligt for et sårbart underliv. Andre er mere pragmatiske og forsøger at holde fast i det, vi allerede ved skaber øget bugpres. F.eks. er det et faktum, at forstoppelse og hoste (langvarigt) er parametre, som sætter et underliv under voldsomt pres.
Altså er der uenighed, og det skyldes at vi fortsat ved alt for lidt om hvad der forårsager en underlivsprolaps.
Bækkenbunden, som er bundproppen i underlivet, er en afgørende faktor, når vi skal diskutere underlivsprolaps. Når bækkenbunden er svækket eller skadet, mister musklerne deres evne til at modstå et nedadgående pres. Med tiden kan det udvikle sig til en underlivsprolaps.
Bækkenbundens betydning for en underlivsprolaps
Store muskelskader på bækkenbundens muskler blev fundet hos op til 24-55% af kvinder med underlivsprolaps (Delancey 2017)
Betydelige muskelskader, levator avulsioner, er associeret med 40% reduktion i bækkenbundens muskelstyrke. Hvis skaderne forhindrer musklerne i at opnå styrke, mister underlivet sit aktive støttesystem, selvom man har trænet progressivt og konsistent. Levator avulsion er også associeret med et øget levator-spalte/skedeåbning, som muliggør, at underlivet kan synke.
Med tiden bliver det beskadigede væv remoduleret. Det kan forklare nogle af de ændringer, man har set i vævet i bækkenbunden, når der er gået noget tid.
Ændringer i vores evne til at regulere tryk
Det er sandsynligt, at vi skal til at kikke bredere på emnet underlivsprolaps, og hvad der betyder noget for en udvikling. Hvis vi udelukkende kigger på muskulaturen og støttevævet, overser vi sandsynligvis en ligeså vigtig faktor: den enkeltes evne til at regulere tryk, det nedadgående pres, som jeg nævnte i indledningen.
Undersøgelse har vist forskel på et intra-abdominalt pres blandt forskellige deltagere, på trods af samme aktivitet (Shaw et al, 2014).
Hvis vores evne til at trykregulere er så forskellig, betyder det også at vejledning og guiding bør være individualiseret og er en meget vigtig faktor at bringe i spil, når vi skal rådgive den enkelte kvinde.
Eksempler som har indflydelse på bugtrykket?
- Vægt (BMI)
- Ændrede krav i fysisk aktivitet (din fysiske form, f.eks. øges bugtrykket når du presser dig selv mere).
- Tyngdekraften (ligger du ned/står oprejst?)
- Bækkenets placering (din kropsholdning)
- Refleksknib (er din bækkenbund velkoordineret?)
Trækker underlivsprolapsen sig tilbage?
Der er rigtig meget, der indvirker på underlivet, og hvordan vi kan støtte og minimere udviklingen af en underlivsprolaps. Harley mener, at vi skal begynde at tale mere om håndteringen af en underlivsprolaps, fremfor at få den til at gå i sig selv. Det er jo ikke alle, som oplever at en underlivsprolaps trækker sig tilbage.
Dog er det vigtigt at nævne at det ER muligt af få en underlivsprolaps til at trække sig tilbage. Det afhænger af graden af prolaps, samt hvor i sit liv man befinder sig. F.eks. er der mange kvinder som oplever at en underlivsprolaps letter gevaldigt/trækker sig tilbage, når de er færdige med at amme og hormonerne igen er på et normalt leje ( østrogen).
Jeg medgiver, at hun har en vigtig pointe. Personligt bruger jeg mest til på at hjælpe kvinderne til at få en god hverdag, og at taler mindre om graden af prolaps og hvorvidt den har trukket sig tilbage. Dog kan det virke provokerende på de kvinder, som dagligt skal tackle en underlivsprolaps, og som kun ønsker, at det går væk.
Hvis du lider af sygdommen, hvordan oplever du så at tale om tackling af sygdommen, fremfor om den går væk? Provokere det dig ?
Styrkditunderliv.dk er langt mere end behandling…
I min klinik styrkditunderliv.dk bruger jeg rigtig meget tid på håndteringsdelen. Jeg taler med kvinderne om deres hverdag og deres drømme og håb. Jeg er optaget af at hjælpe kvinderne på er oplyst grundlag. Vi drøfter og afprøver gode bevægelser kontra hårde, og finder ud af hvad der fungerer for kvinden. Jeg mener selv, at jeg forsøger at nuancere mine anbefalinger og altid i tæt dialog med kvinden. Vi kikker sammen på muligheder. Det kan nemlig give bevægelsesangst udelukkende at tale om alt det kvinden ikke burde gøre, og mange kvinder er allerede meget påvirkede og kede af deres situation.
Dog skal vi ikke glemme at en hvis procentdel af kvinder, har behov for mange restriktioner fordi deres muskulatur og væv er meget skadet, eller fordi hun allerede har været igennem en til flere underlivsoperationer. Derfor er det virkelig vigtigt at en kvinde får testet sin bækkenbund hos en GynObs fysioterapeut, som kan give hende et skøn over omfanget af skader så hun kan bremse/minimere udviklingen af underlivsprolapen.
En underlivsprolaps opleves forskelligt og derfor er den bedste vejledning, at vi giver den individuelt ( hvis man spørger mig). Vi er mange, som ser frem til at underlivsprolaps bliver et prioriteret område i sundhedssektoren, for det er det ikke nu. Vi skal væk fra at sige at det skal kvinden leve med, uden at give handle muligheder og håb. Der er et stort stort behov for at oplyse og det lider emnet desværre af, da mange kvinder fortsat ikke ved hvad en underlivsprolaps er – før de selv får en!
Håber at denne blog har givet mere indsigt i emnet og indgyder til håb – for det er der rigtig meget grund til 😊
Comments
Jeg er 30 og døjer med en 2.-3. grads prolaps af livmoderen efter en lang og hård fødsel (baby på 4,5 kg) for 2,5 år siden. Det er så udtalt, at jeg indimellem kan føle, at noget er i klemme ved åbningen, når jeg sidder oprejst på en stol. Jeg er blevet fulgt på Herlev, har styr på mine hjemmeøvelser og har fået et støttepessar. Jeg synes egentlig, det går fint med at tackle den del. Til gengæld har jeg det svært ved at acceptere, at jeg ikke kan løbe med mit barn, fordi min livmoder banker ned i blæren, så jeg føler, at jeg skal tisse i bukserne. I forhold til en operation skal jeg først tage stilling til, om jeg er færdig med at få flere børn, da de i mit tilfælde vil være nødsaget til at fjerne noget af livmoderhalsen. Det er for mig det sværeste.
Hej Johanne
Tak fordi du deler din historie. Det er en sygdom de færreste kender, derfor er det så pokkers vigtigt at vi hjælper hinanden med at vidensdele – også selvom det er svært.
Dejligt at høre at du er i gode hænder og har fået kompetent hjælp. I forhold til dit ønske om løb, så er det ikke sjældent en aktivitet som kan give problemer når underlivet synker. Det har du på egen krop måtte sande.
Tænker om du har forsøgt med interval gang, hvor du arbejder med tempo og terræn og herigennem får pulsen op og udfordret dit kredsløb? Gang er ikke så hårdt ved et sårbart underliv, som løb, fordi der ikke er de belastende hop. Hvis du er vant til at kunne løbe, og pludseligt ikke kan længere ligger der en del mental arbejde i at få vendt mindsettet. “Engang løber altid løber”, vil mange sige, men jeg arbejder en del på at hjælpe løbere med at finde gode alternativer, når kroppen ikke længere tåler aktiviteten.
Pøj pøj med det hele, og iøvrigt findes der en meget god dansk facebook gruppe “ nedsynkning af underlivet” som du måske kender? Det er en lille gruppe i danmark, hvor man kan søge gode råd og få sparring. De bedste hilsner Mette, GynObs fysioterapeut styrkditunderliv.dk