Trækker du maven ind for at få stængerne i de nye smarte jeans?
Bider du tænderne sammen, når du træner, fordi du ikke gider træne, men har et inderligt ønske om et vægttab? Kvindeliv kræver en stærk mave. Den sætning er interessant, og den kommer jeg tilbage til. Pilen på badevægten er noget rigtig mange kvinder holder øje med. De færreste kvinder er tilfred-se med deres vægt. Det gælder især nybagte mødre. I mødregrupperne ligger vægttab og maven på top 5 over emner, der fylder. Mavens form fylder på højde med manglende energi og vægttab.
En usikker mor, som mærker ballerne slå mod hinanden, og lår som ikke kan være på stolen, føler skam og afmagt. Det kan være vanskeligt at blive mor og acceptere de kropslige ændringer efter graviditet og fødsel. Det er skamfuldt at miste kontrollen over kroppen, også selvom anledningen har været en graviditet.
Kvindeliv er en kunstart, og vi skal øve os
En nybagt mor kan indimellem godt være meget træt, som i rigtig meget træt! Man sover ikke opti-malt, og man skal også lige nå 117 andre ting end at være på barsel. Bækkenbunden kommer ofte først i fokus, når det kniber med at holde på vandet. Det er her, at mor “vågner op” og får begyndt på den vigtige efterfødselstræning.
Inderst inde ønsker den nybagte mor ofte vægttab og en flad mave. Det er en flad mave, som er det egentlige mål for træningen og lidt mindre vigtigt at få styrket bækkenbunden. Det er heller ingen hemmelighed at mange træner og spiser sundt, fordi de ønsker synlige resultater: vægttab og en flad mave. Hvorfor er vi så sygt optagede af vores udseende?
Kvindeliv kræver en stærk mave!
Kombinationerne over emnet kvinder og mave er endeløs, når man søger på nettet. En hurtig søg-ning på nettet gav mig lynhurtigt følgende: træn mavefedtet væk, træn din mave flad, 10 tips til flad mave, flad mave på 6 uger, stærk ryg og flad mave. Personlig trænere har kronede dage, især hvis de selv kan fremvise en flad mave. Du skal virkelig kikke dig godt for i junglen!
Den som opfinder pillen, som giver kvinden en flad mave får en pris og kan leve resten af sit liv på en fredelig stillehavsø.
Kvindeliv kræver en stærk mave
Lad os vende debatten til en konstruktiv mavevinkel. En kvinde og en mor har brug for en stærk krop (og mave) for at klare hverdagen med arbejdsliv og små børn. Kropskernen (core) skal være stærk. Mave, ryg og bækkenbund arbejder tæt sammen, og det er fra core, at al bevægelse star-ter. Er kroppen fysisk stærk, kernemusklerne i balance, er psyken også i bedre balance. Du kan være træt og udmattet, men er kroppen fit, er din modstandskraft bedre. Du bliver ikke i samme grad offer for stress og sygdom, når du har styrke i kroppen.
Fysisk aktivitet skærper koncentrationen og gør humøret bedre. Når en mor træner, udskilles kroppens egen lykkepille-hormon: noradrenalin og dopamin. Det er præcis den samme reaktion man går efter, når et menneske får medicin mod depression. Fysisk aktivitet giver velvære og glæde.
Kvindeliv kræver en stærk mave. En kvinde med en stærk mave har kernemuskler, der samar-bejder og kan klarer dagens opgaver. Det er en krop uden ryg- & bækkensmerter, delte mave-muskler, inkontinens og lufthunger. Det betyder, at kroppen er trimmet, men ikke nødvendigvis slank! Det er funktionalitet vi er ude efter, når vi kikker på kroppen, og de opgaver den skal udføre. Skal vi ikke bevæge os væk fra det ensidige syn på kvinder med den perfekte krop og mave? Skidt med nogle deller, når blot kernemusklerne fungerer og du er stærk i din krop. Hurra for en stærk core med deller!
Kvindeliv kræver en stærk mave.
Hvad er din mening om maven? – Skal den være med eller uden deller? Send mig et billede, så lægger jeg dem på FB (selvfølgelig anonymt) med titlen: Kvindeliv kræver en stærk mave! Tør du…