En fødsel er ikke altid bare lige……
Hun var bare 27 år og havde født sit første barn som 26-årig. Dette er historien om en fødsel som ikke gik som planlagt!
Maja havde set frem til en drømmefødsel, og en god oplevelse. En fødsel i et varmt kar, med god tid og naturlig smertelindring, og hvor kæresten skulle tage imod deres førstefødte. En kærlig forløsning af barnet, selvom hun godt vidste at selv presseperioden ville være forbundet med høje smerter.
En kæmpe krabat 
Sønnen var en rigtig dreng – av, 4500 gram. Majas bækken smalt, uheldig cocktail. Barnet sad fast, rokkede sig ikke ud af stedet trods flere forsøg med at presse og dreje Majas krop i alle mulige vinkler og stillinger. Jordemoder og læge måtte tilsidst vælge at bruge sugekop med udsigten til et akut kejsersnit. Efter mange timer med presseveer kom Lauge endelige ud. Han havde det godt, selvom hovedet havde et aflangt udseende efter suget fra koppen. Men det rettede sig hurtigt i de følgende dage.
Maja var lykkelig over at fødslen var overstået, men også udmattet og lettere ked af det, da oplevelsen havde været alt andet end en rolig og normal fødsel. Efterforløbet skulle vise sig at blive endnu en prøvelse for Maja.
Er nedsynkning af blæren farligt?
I ugerne efter fødslen, registrerede Maja ændringer i sit underliv. Hun følte sig åbenstående forneden og at det var vanskeligt at lave et knib. Det bekymrede hende, fordi hun samtidig følte at der sad en bule inden i skeden, som ikke tidligere havde været der. Hvad kunne det være? Hun var overbevist om, at det ikke var kræft, men hvad kunne det så være? I det mindste var hun kun ganske lidt utæt for urin, når hun hostede.
Maja kontaktede først sin læge som ikke kunne hjælpe, men henviste til gynækolog. Lige lidt hjalp det. Lægerne fandt ikke forklaring eller årsagen til generne.
Alt imens gravede Maja sig længere ned i frustration og tristhed over ikke at kunne blive hjulpet. Hun var overbevist om at der var noget galt med underlivet, men kunne ikke sætte en præcis finger på hvad det var. Ved et tilfælde hørte hun om, at der findes fysioterapeuter med specialviden i underlivsproblemer. Hun fandt en GynObs på internettet og valgte at få en tid selvom det betød 45 minutters kørsel.
Grad 2 nedsynkning
Fysioterapeuten konstaterede via en indvendig undersøgelse af bækkenbunden at musklerne havde lidt overlast under fødslen. Det forklarede hvorfor Maja følte sig åbenstående og havde store vanskeligheder ved at mærke om hun kunne knibe. Underlivet blev også undersøgt for nedsynkning og blæren blev konstateret sunket i let grad, svarende til en grad 2 nedsynkning.
Maja var lettet og glad. Endelig var der en person som kunne hjælpe. Hun havde desværre oplevet at egen læge og en gynækolog ikke kunne og ville ønske at de havde haft mere viden om, at der var hjælp at hente hos særligt uddannede fysioterapeuter med den nødvendige tid til og viden i afhjælpende undersøgelser og nødvendige tiltag.
Trods lettelse, meldte næste bekymring sig. Er nedsynkning af blæren farligt?
Nej, heldigvis er en nedsynkning ikke farligt eller livstruende. Men Maja havde voldsom brug for at tale og blive hørt. Tale om sin fødsel, om den afmagt hun havde oplevet i tiden efter sin fødsel, over ikke at føle sig hørt hos læge og gynækolog. Hun var ked af det, vred, frustreret og bange for hvad en næste graviditet kunne forvolde på et i forvejen hårdt prøvet underliv.
Henvisning til sygehus ?
Behandlingen hos GynObs-fysioterapeuten bestod af en målrettet træning af bækkenbunden, herunder hvilke bækkenbundsøvelser som var egnet og på hvilket tidspunkt i genoptræningsprocessen. GynObs-fysioterapeuten drøftede med Maja, hvorvidt hun ville have glæde af en henvisning til et sygehus med speciale i nedsynkning. Maja afviste og var i første omgang mest interesseret i at få vejledning og øvelser med afprøvning af et støttepessar til aflastning af underlivet, så hun kunne komme retur til før-fødsel med host, hop, sex og grin uden gener.
I de kommende måneder besøgte Maja GynObs fysioterapeuten 3 gange.
Støtte-pessar – din indvendige BH
Som et led i behandlingsforløbet afprøvede Maja flere typer støtte-pessarer. Valget faldt på et ring-pessar med knob. Pessaret skulle Maja benytte efter behov, gerne dagligt og som minimum når hun mærkede bulen i underlivet. Symptomerne var blevet mindre efter opstart på målrettet genoptræning af bækkenbunden, men var fortsat tilstede når hun gik længere ture og især sidst på dagen, ligesom løft af Lauge altid var forbundet med symptomer. Inkontinensen var stort set væk.
I starten syntes Maja at et støtte-pessar lød lidt for alternativt. Efter en snak og demonstration, begyndte Maja at se fordele i at anvende det som en slags indvendig BH, som støtter underlivet.
Når et pessar sidder perfekt, mærker kvinden det ikke, og er helt fri af sine symptomer. Det minder lidt om en menstruationskop, som man selv skal sætte op og tage ud efter behov.
Efter 4 måneder blev Maja afsluttet
Er en nedsynkning af blæren farligt? Det kan hun svare nej til. Humøret er tilbage og troen på egen krop.
I de kommende måneder fik Maja det bedre både fysisk og mentalt. Hun mærkede tydeligt at de psykiske oplevelser fra fødslen og efterforløbet havde forværret nedsynkningssymptomerne. Generne fyldte ikke længere alt og hun havde endda dage, hvor hun glemte at indsætte pessaret. Humøret var meget bedre og langsomt genvandt hun tilliden til sin krop. Kroppen kunne mere og med et pessar i skeden, var der ikke grænser for, hvad hun kunne. Maja var glad!
Til den afsluttende konsultation talte de om en evt. kommende graviditet og fødsel og hvorfor det ikke behøvede at forværre en nedsynkning, ligesom Maja fik drøftet muligheden for at komme i dialog om sine bekymringer hos en jordemoder inden en fødsel, så det kunne blive en bedre oplevelse.
Forløbet blev fulgt op med en kontrol efter 4 mdr. for tjek af støttepessar og for at få testet om det fortsat var nødvendigt.
Hvorlænge skal man så bruge pessaret?
Tja, nogen slipper ikke. Andre er heldige med at kroppen producerer flere østrogener efter ophør med amning. Når niveauet er lavt, er nedsynkningssymptomerne ofte værst. Når amningen så ophører, oplever mange ofte en spontan bedring, fordi østrogenet reetableres og styrker muskulatur og bindvæv. Nogle kvinder vil herefter kunne stoppe med at bruge et pessar.
Desværre aftager østrogenniveauet ved menopausen og så kan støtte igen blive nødvendigt.
Maja er kommet sig rigtig godt, og bruger støttepessar efter behov f.eks. når hun løber og træner. Hun er glad og tilfreds, og har genfundet tilliden til sin krop.
Er en nedsynkning af blæren farligt? Nej! kontakt blot en GynObs-fysioterapeut, hvis du slås med en tilsvarende problematik 🙂