Hypopressivtræning

In Bugpres / Intra-abdominalt tryk, Hypopressivtræning, Underlivs prolaps/POP by adminLeave a Comment

Hypopressivtræning 

Kan lowpressure træning, hypopressivtræning, hjælpe ved nedsynkning?

Der findes mange up-coming og on-going trends, indenfor behandling af bækkenbundsproblemer.

I dag dykker vi ned i et voksende fænomen ”hypopressivtræning”, med et skriv vi længe har ønsket at forfatte. Hvad siger evidensen og er det en teknik vi kan anbefale vores klienter med nedsynkning af underlivet?

Det spørgsmål vender vi tilbage til.

Baggrund

Hypopressivtræning, blev forslået i 1980´erne af Marcel Caufriez som en rytmisk, progressiv sekvens af stillinger hvortil der var tilknyttede specifikke åndedrætsteknikker. Dr. Marcel Caufriez ledte efter alternativer til metoder som som kunne nedsætte presset mod bækkenbunden. En måde at håndtere pres-belastning på. (impact loading).

Demo af to teknikker her

Vigtigste teknik:

Tre kontrollerede brede ribbens-åndedrag, efterfulgt af et lavt lunge volume-hold (udånding), med en fuld udvidelse af brystkassen ved hjælp af åndedrætsmusklerne ved indånding M.Serratus anterior, sternocleid og scalener.

Ifølge Caufriez, toner øvelserne bækkenbunden og bugvæggen (maven), normaliserer spændingen i strukturer i muskel-senevævet.  Øvelserne hævdes også at nedsætte trykket i bughulen.

På den baggrund, hævder Caufriez at teknikkerne kan behandle nedsynkning, inkontinens, genoptræne i perioden efter fødsel samt nedsætte lænderygsmerter.

Hvad tænker vi hos styrkditunderliv.dk

Teknikken giver anledning til flere spørgsmål. I vores optik er det en ekstrem metode, som vi har en stor skepsis overfor. Vi er all in på metoder, som kan hjælpe kvinder med nedsynkning, her skal der ikke være nogen tvivl.

Vi undre os over; 

Vores krop er designet til konstant tilpasning: At bevare en stabil kropsholdning, justerer til omgivelserne, trække vejret, bevæge maven ind og ud. Intet er statisk, alt er i bevægelse 24/7 – hvordan italesætter og forklarer Dr. Marcel det? Hvordan er det foreneligt med at holde vejret, trække mellemgulvet op og udvide ribbene.

Lidt om bugtryk

Vi har behov for at bevare et pres og bevægelse fra mellemgulvets muskulatur; det faciliterer åndedrættet, lymfesystemet, cirkulation, fordøjelse, kropsholdning mm. Hvordan passer det ind i den hypopressive teknik?

Hvis teknikken hævder at nedsætte bugpresset ved at suge organerne op (når maven trækkes ind), hvor bliver organerne af og kan man være sikker på at de trækkes med op?

Bugtryk er vigtigt for styrke og stabilitet. Modstand/vægt og pres er en ven, ikke en fjende. Vi mener at kvinder med en nedsynkning, er bedst stillet ved at blive guidet til en håndtering af pres, det vi kalder pressure management. Livet er fyldt med bevægelse og udfordringer – vi skal væk fra kontrol og for at være bange for at bevægelse. Og væk fra et ekstrem, som vi syntes hypopressiv er og uden at være overførbar til dagligdagen.

Kroppen og muskler behøver belastning for styrke og vækst og det er ikke farligt at mærke pres og nedsynknings symptomer. Det kan blot være en del af processen, hvor man bevæger sig ud over tolerance zone for en stund og stille og roligt, med en tilpasning, vende tilbage til det man var i gang med, med en justering som ikke giver symptomer.

Hvad siger vi anno 2024 – anbefaler vi teknikken?

Vi har læst op på de seneste data om hypopressivtræning, for når alt kommer til alt, så er det jo det som tæller (og vi ønsker at vores anbefalinger beror på evidens):

Seneste studier fra 2023 (se kilde), har sammenlignet 4 studier bækkenbundstræning op imod hypopressivtræning, målt på nedsynkningssymptomer.

  • Et studie viste at bækkenbundstræning var overlegen, målt på prolaps symptomer.
  • Et andet, viste ingen forskel på resultatet, når studiet sammenlignede de to tilgange.
  • Et tredje, viste at bækkenbundstræning var overlegen, målt på styrken i bækkenbunden (med EMG)

Konklusion; Bækkenbundstræning viser i seneste review, fortsat at have bedste effekt på nedsynknings symptomer og bør være førstevalg af træningsmetode ved underlivsprolaps.

Hypopressivtræning, har i øjeblikket vind i sejlene (især via SoME). Ret skal være ret, for der findes en gruppe af kvinder, som har prøvet alt. Det er gruppen af kvinder, med omfattende skader på muskler og væv. De har trænet bækkenbundsøvelser eller forsøgt, men fordi skaderne er store, kan kvinderne ikke mærke bækkenbunden, uanset hvad de gør. 

Denne gruppe, og som sidste forsøg i rækken af træningshjælp, kan hypopressivtræning overvejes.

Der er stille og roligt ved at komme flere studier på hypopressivtræning. Tiden må vise om det medfører ændret anbefalinger – men for nu, er alt ved det gamle. Bækkenbundstræning giver de bedste resultater.

Kilde

Are hypopressive and other exercise programs effective for treatment of pelvic organ prolaps? Bø K. et al 2023, review 

Julie wiebe, juliewiebept.com 

 

 

 

 

 

Leave a Comment