Nybagte mødre har brug for tryghed og ro – og ingen stress

In Barsel & træning, Efterfødselstjek, Kejsersnit, Knibeøvelser, Kvindeliv by adminLeave a Comment

Nybagte mødre har brug for tryghed og ro – og ingen stress

Mange mødre har i dag en stor opmærksomhed på sundhed og underliv efter en graviditet og fødsel. De finder sig ikke længere i at tisse i bukserne eller i et underliv som er ved at falde ud, efter en fødsel. De søger hjælp og forebyggelse, for de gider ikke ende med en dårlig livskvalitet. En udvikling som har været i gang de seneste 5-10 år, og ser ud til at fortsætte.

De nybagte mødre er særligt udsatte for stress og jag i barselsperioden, hvor amningen etableres og skal være stabil. Vi ved at stresshormoner kan påvirke amningen negativt.  Derfor må vi også være åbne og kikke efter alternative løsninger, for at hjælpe mødrene. Det er et dilemma vi længe har haft kikket på.

NO stress

Derfor tilbyder vi som GynObs* fysioterapeuter en NYHED i trekantsområdet, og som de første Et styrkende hjemmebesøg, hvor vi kommer hjem til den nybagte mor, hvor Mor undgår at skulle time behandlingen med babys amning, en ren ble og/eller en formiddagslur (og mor kan blive i sit nattøj… i princippet). Der er så meget mere ro på, til glæde for mor og baby, når efterfødselstjekket kan foretages i hjemmet.

Det er ikke “bare” fysioterapi, vi kikker på hele Mor. Vi tilbyder god tid og tryghed hjemme hos Mor. Vi kommer med ro og er nærværende. Går først igen, når Mor har fået svar på sine spørgsmål og vi sammen har lagt en plan for behandlingen. Når vi har talt om det som fylder, tilbydes en fysioterapeutisk undersøgelse og behandling.

Et kik ind bag kulissen når Louise Sott er hjemme hos en mor til et styrkende hjemmebesøg.

*Står for gynækologisk, urologisk og obstetrisk fysioterapi, med speciale i kvinder og mændsunderliv.

Det er virkelig virkelig vigtigt det her…

 Det har i mange år ikke været hipt at forske i nedsynkning, kejsersnit og de utallige gener som kvinder kan slås med efter en fødsel. Problematikker som kan opstå straks efter en fødsel men også senere i livet. Heldigvis ser det ud til at ændre sig nu, hvor vi imødeser  den tiltrængte holdningsændring i samfundet, med flere artikler i landsdækkende aviser, fjersynsprogrammer og generel mere forskning. Forandringerne er drevet af mange, men især professionelles ønske om en bedre hjælp til tabulidelser i underlivet, og ikke mindst fra kvinderne selv.

Mødrene siger om besøget

Jeg havde en følelse af at blive mødt, præcis hvor jeg var, og efter besøget følte jeg mig sikker på, hvordan jeg skulle komme i gang med at mærke min krop (og bækkenbund) igen. Det var et stort plus at jeg ikke behøvede at skifte tøj inden besøget 🙂 Minna, mor til tre

 Det giver så meget mening at I kommer ud til os. Der var ro, tid til amning og skift af baby og et stort plus at der var god tid. Jeg følte mig tryg og det smittede af på baby. Følte mig godt undersøgt og behandlet. Naja, første gangs mor

I maj og juni 2024 kan et styrkende hjemmebesøg bookes med 20 % rabat 

 Læs vores artikel i  Fredericia Dagblad

Artiklen i Elbobladet 

 

Du kan læse mere om klinikken på www.styrkditunderliv.dk

Leave a Comment