Træning og underlivsprolaps

In Bugpres / Intra-abdominalt tryk, Tyngdefornemmelse, Underlivs prolaps/POP by adminLeave a Comment

Træning og underlivsprolaps

Findes der forværrende aktiviteter, når en kvinde har underlivsprolaps? Hvad er anbefalingerne ved træning og underlivsprolaps? 

Træning har mange sundhedsmæssige fordele. Den nedsætter risikoen for metaboliske sygdomme, hjertesygdomme og mindsker muskoloskeletale smerter, øger psykisk velbefindende, knoglestyrkende og forbedre kropssammensætningen.

I forhold til postmenopause kvinderne, forslås helkropstræning, highload træning, i kombination med impact træning, som en nødvendighed for tilstrækkelig stimulation af knoglevævet hos postmenopause kvinder med osteopenia og osteoporosis. Anbefalingerne er 85-90% af den individuelles maksimum for gentagende løft.

Træning og underlivsprolaps

Træning er kendt som en vigtig sundhedskomponent og anbefales voksne i guidelines worldwide. Hvor langt er videnskaben med studier på træningsformer som: tung styrketræning, CrossFit og løb, når vi skal hjælpe kvinder med underlivsprolaps?  Vi er på vej, men der er lang vej til solid forskning vi kan drage konklusioner ud fra. 

Trods de åbenlyse fordele ved styrketræning, anbefales kvinder med en nedsynkning ofte at undgå/minimere tung vægtløftning pga. risikoen for forværring. Løb er med gentagende high impact aktiviteter og et højt nummer af øget IAP i reponse til belastningen i hællandingen, en sport kvinder også anbefales at være restriktive med, ved nedsynkning af underlivet. Det samme gør sig gældende ved CrossFit træning.

Vi har et øget behov for at forstå sammenhængen mellem nedsynkning af underlivet og hvad der er en sikker træning, som kvinder med en nedsynkning kan anvende på tværs af alder.

Det er samtidig kendt, at den potentielle fordel af træning varierer fra person til person, hvor nogle kvinder bevarer bækkenbundsfunktion ved højt bugpres og andre kvinder ikke tolerer små øgninger i bugpres (IAP)

Nye studier – ny viden og tendenser

Studie fra 2021 (Forner et al) fandt at kvinder som havde født, som deltog i løb, havde højere forekomst af generende nedsynkningssymptomer end kvinder som deltog i CrossFit træning. Studiet forslår at CrossFit ikke er mere skadeligt ved nedsynkningssymptomer end andre high-impact aktiviteter f.eks. løb.

Forner et al 2020 indikere at kvinder som løfter tungt i træning, ikke har en øget prævalens af symptomatisk prolaps. Faktisk havde de inaktive kvinder og dem som løftede lette vægte, flere nedsynkningsgener. Det er fund som udfordre vores gængse opfattelse af, at tunge løft bør undgås ved nedsynkning. I studiet skal man huske, at vi ikke kender årsagen til at de inaktive kvinder ikke trænede. Måske pga. mange symptomer på nedsynkning? Vi ved det ikke.

Vi har hidtil givet træningsanbefalinger med baggrund i nedsynkning som en helhed. Dvs. vi har ikke skelnet mellem om det har været blæren (forreste compartment) eller endetarmen (bagerste compartment). Nye studier stiller spørgsmålstegn ved, om risikofaktorer og behandlinger er de samme, uanset hvilke organ som er sunket. Måske skal vi til at kikke mere ind i hvilke type nedsynkning vi taler om, når vi vejleder.

F.eks. viste tung vægttræning (2021 Gillor et al) kun at være associeret med bagerste compartment prolaps (rectocele). Man fandt ikke en sammenhæng mellem forreste compartment, uterin prolaps og tunge løft.

Et andet studie fra 2022 (Tan et al) viste at maksimal IAP i sig selv, ikke er en øget risikofaktor for at få nedsynkning, dog er der en lille øget risiko forbundet med bagerste compartment (rectocele) og vanskeligheder ved at tømme tarmen ved afføring.

Fremtidens anbefalinger

Nedsynkning af underlivet er multifaktoriel. Vi har behov for endnu flere studier, før vi kan komme med konkrete guides til kvinder med nedsynkning af underlivet.

Vi ved f.eks. ikke hvor meget genetik, historik med forstoppelse og alder egentlig spiller ind.

Ideelt set vil fremtidige studier også opdele kvinder i flere subgrupper i forhold til risikofaktorer. F.eks øget genital hiatus, prolaps compartment, forstoppelse mm. Det tager de nuværende studier ikke høje for.

Vi er på vej og fremtiden bliver spændende at følge, men der er lang vej. 

Vi mener

Den bedste behandling er fortsat baseret på en individuel vurdering, med baggrund i en vaginal undersøgelse. Her tester vi vævet for skader og sammen med kvinden får vi sat et mål for behandlingen, så træningen kan målrettes. 

Vi mener at pressure mangement er en vigtig del af den individelle behandling. Men også rådgivning om at undgå forstoppelse, vejledning i madindtag, væske, motion og alt det vi i forevegn tilbyder denne her gruppe kvinder.

Kilder:

Symptoms of POP in women who lift heavy weights for exercise (Forner et al 2020 )

Do women runners report more pelvic floor symotoms than women in CrossFit ? (Forner et al 2021 )

Demographic risk factors for POP ( Gillor et al 2021 ) 

Abdominal pressure and POP ( Tan et al 2022 )

Leave a Comment