Nedsynkning / Fremfald af kvinders underliv

Hvad er en nedsynkning?

Det er slags en brok, der opstår på grund af en svækkelse i bækkenets muskler og bindevæv. Den opstår typisk i forbindelse med en traumatisk fødsel eller som følge af hormonforandringer i overgangsalderen.

Læs også Mettes artikel i bladet Krop+Fysisk:  Når underlivet synker

Forskellige typer nedsynkning/fremfald

• Skedens forvæg-cystocele.
• Skedens bagvæg-rectocele.
• Skedens top og tyndtarm-enterocele.
• Livmoder eller livmoderhals.

Fem stadier/grader

En nedsynkning af underlivet, findes i forskellige stadier. En cystocele, hvor blæren falder ned, er den mest almindelige nedsynkning. 

Grad 0: Livmoderhalsen/ blæren/ endetarmen på plads dvs. intet nedfald.

Grad 1: Livmoderhalsen/ blæren/ endetarmen synker ned til midten af skeden (mere end 1 cm over kønskransen). Stort set alle som har født, har en grad 1.

Grad 2:  Livmoderhalsen/ blæren/ endetarmen synker ned til kønskransen. Mange vil opleve varierende symptomer. Der kan være symptomfri perioder, og skifte til perioder med fysiske symptomer som bule- og/eller tyngdefornemmelse.

Grad 3: Prolapsen sidder ved indgangen til skeden/udenfor skedeindgangen.  Du oplever fysiske symptomer. Prøv at skub til den med din finger, og mærk at den er mobil. Prolapsen kan skubbes ud af skeden, enten når man bruger bugpres/har stået oprejst længe og/eller under bevægelse.

Grad 4: Total Prolaps.

Inspiration hentet fra  SST

Årsag til nedsynkning/underlivsprolaps:

• Fødsler.
• Overvægt.
• Forstoppelse.
• Fysisk hårdt arbejde/mange løft.
• Overgangsalder.
• Langvarig hoste.
• Medfødt bindevævssygdom f.eks. Ehlers-Danlos.
• Genetik

Der er forskellige faktorer som øger risikoen for at udvikle en nedsynkning/underlivsprolaps. F.eks. har det betydning om bækkenbunden er stærk og velkoordineret, og kan modstå det pres den udsættes for. Men kvindens gener spiller også ind. Derfor er nedsynkning ikke kun noget man ser hos ældre damer, men også blandt yngre og slanke kvinder, på trods af en veltrænet bækkenbund. 

Symptomer

• En bule i skeden ( som ikke plejer at være der)
• Tyngdefornemmelse i underlivet.
• En tampon som falder ud/skubbes ud.
• Smerter ved samleje.
• Lænderygsmerter.
• Vandladningsbesvær.
• Problemer med afføringen/at få tømt tarmen.
• Forværring af symptomerne ved fysisk aktivitet.

Hverdagen med en nedsynkning

"En nedsynkning kan betyde at hverdagen, i større eller mindre grad, kan give nogle problemer. F.eks. vil nogle opleve at støvsugning, løft af vasketøjskurv og indkøb med kurv kan forværrer symptomerne"

En nedsynkning er meget individuel, og hvad der hos den ene kvinde forværrer de fysiske symptomer, kan opleves som en ok aktivitet hos en anden kvinde.

"Der er intet flovt ved en nedsynkning. Heller intet farligt eller mystisk"

Beskrivelserne er hentet fra  facebook gruppen/støtte gruppen "nedsynkning" og beskrivelserne er Johanne Mathiasens, som driver FB gruppen og er ved at skrive en bog om nedsynkning/underlivsprolaps.

LYT til Alexandre som fik en underlivsprolaps efter fødslen som 29-årig. Hør om hendes møde med en tilstand hun ikke kendte på forhånd. Hun fortælle om sin vej igennem systemet, en personlig belastningssituation, og om hvordan rejsen hen imod en almindelig hverdag forløb. Alexandres historie.

Fødsel er den største synder

Efter en fødsel har en del kvinder, en mild grad af nedsynkning af deres underlivet. Dog er den sjældent behandlingskrævende, med mindre man hører til de 6 %, der har brug for lægelig kirurgisk behandling.

Tilstanden rammer op mod 50 % af alle kvinder, som har født, når den defineres ud fra en objektiv undersøgelse (grad 2-4). (sundhed.dk)

Forebyggelse, forebyggelse og forebyggelse ...

Som GynObs fysioterapeut kan vi ikke tale nok om forebyggelse. F.eks. burde efterfødselstræning,  være et obligatorisk tilbud til alle nybagte mødre. Nybagte mødre bør vide hvordan de kan forebygge og støtte underlivet med træning og hensynstagende løfte/bæreteknikker. Og mødre bør vide at underlivsprolaps findes, for de fleste aner ikke hvad det er, før de selv rammes.

Dog skal vi huske, at selvom kvinder forebygger betyder det ikke altid at de undgår en nedsynkning. Det er vigtigt at kvinder ikke føler det er deres egen skyld. Der er så meget tabu om nedsynkninger/prolapser og tilstanden er negligeret i en grad, at det nemt kan få kvinden til at føle at det er selvfortjent. Mange kvinder forsøger virkelig at forebygge med træning, undgå tunge løft og spise sundt mm. men dette til trods oplever de en forværring. Denne grupper skal vi støtte og hjælpe, og det er af os alle i hele sundhedssystemet!

En symptom givende prolaps angives at ramme 3-6 % (sundhed.dk).

Er de officielle tal retvisende?

Det er vores erfaring som GynObs fysioterapeuter, at tallet er langt højere end de officielle tal. Måske er tilstanden ligefrem underrapporteret ? Faktum er, at diagnosen i årevis har haft lavstatus, og meget lidt bevågenhed af professionelle behandlere. Heldigvis ser det ud til at ændre sig lidt nu (2024), hvor flere skriver og taler om nedsynkning af underlivet, men vejen er endnu lang. Vi hilser det øget fokus velkommen, for det er en lidelse som kvinder føler sig meget ladt alene med.

I de lette og begyndende stadier, er der typisk ikke symptomer. En nedsynkning kan udvikle sig med alderen til, at blive kirurgisk behandlingskrævende. Derfor bør kvinder, som får foretaget en GU hos lægen, altid blive screenet for en nedsynkning. Det er desværre langt fra standart og det er ærgerligt for det kan formentlig "fange" mange begynderstadier og inden det påvirker livskvaliteten.

I de lette tilfælde og for at undgå en forværring, er opskriften at minimere tunge løft og lære at bruge kernemusklerne i aktiviteter og gøremål som er fysisk krævende. Men også at holde gang i maven (undgå forstoppelse) samt at træne støttemuskulaturen; bækkenbunden og øvrige kernemuskler. Det er vigtigt at kvinden henvises til en GynObs fysioterapeut, som kan teste indvendigt, og guide til hensynsfuld træning.

Træning af bækkenbunden og kernemuskler, kan betyde hele forskellen i forhold til at få hverdagen tilbage med minimal symptomer. Overbekymring kan desværre også forværre symptomerne, derfor er en balanceret information og håndtering nødvendigt, så kvinden ikke bliver angst og stopper med at bevæge sig. Vi fraråder generelt at bruge google, men derimod at opsøge kvalificeret professionel håndtering.

Læs også de uddybende artikler:

Underlivsprolaps, og bugtrykkets betydning

Efter operation for en Cystocele / nedsunken blære: Efter operation for en nedsunken blære

Levator Avulsion - den oversete fødselsskade

Avulsion betyder afrivning. Når man har en levator avulsion er der sket en hel eller delvis afrivning af bækkenbundens muskler. Når musklen er afrevet, dør den og derved vil der blive mindre fylde i den side af skeden som har skaden. Det øger selvsagt risikoen for en nedsynkning, da støtten til underlivet er mindre.

Store muskelskader på bækkenbundens muskler blev fundet hos op til 24-55% af kvinder med underlivsprolaps (Delancey 2017)

En Urogynækolog kan teste dig for en afrivning, og det kan en rutineret GynObs fysioterapeut også.

Der er stor usikkerhed om, hvor mange kvinder der får en afrivning i forbindelse med en fødsel. Nogle kilder siger 10-35% af alle førstegangsfødende .

Sue Croft, australsk fysioterapeut har udgivet en bog og skrevet om emnet på sin hjemmeside.

Levator avulsioner, er ikke den eneste årsag til at kvinder har en øget risiko for nedsynkning (også kaldet POP - pelvic organ prolaps). Underlivet er en kompleks størrelse. I den følgende podcast, kikker man på et studie som åbner for flere årsagssammenhænge, og stiller flere spørgsmål end det kan besvare. Vi ved desværre stadigvæk alt for lidt om årsagen til en nedsynkning.  Lyt med når professor John Delancey medvirker i IUGA podcast 2020

Desværre er levator avulsion en skade som man ikke kan få kirurgisk behandlet i Danmark, da det er en meget risikabel operation. Der findes udenlandske læger, som tilbyder operationer men som DUGS (Dank Urogynækologisk Selskab) skriver, så anbefaler man ikke kvinderne at søge mod udlandet. Resultaterne er for usikre og langtidsresultaterne er ukendte. Læs meget mere HER

Vaginal-pessarer (den indvendige sports-BH)

Der findes støtte-pessarer som kan indsættes i skeden, og støtte det organ som er sunket. Det kan i mange tilfælde aflaste kvinden, så hun igen kan få en hverdag med frihed og uden tyngdefornemmelse og smerter. Se et udpluk af klinikkens støtte-pessarer .

Pessaret kan være en udemærket løsning, permanent eller midlertidig. Nogle vælger også et pessar fremfor en operation.  Det er en individuel vurdering og beslutning, som du kan drøfte med en urogynækolog og/eller os i klinikken. Man skal være obs på sine slimhinder i skeden ved brug af et pessar, og nogle skal  have lokal østrogen før evt. et pessar kan tages i brug. Drøft det evt. med praktiserende læge/gynækolog.

Uanset hvilke stukturer som er beskadiget, er det muligt at bruge et vaginal-støtte-pessar. Dog kan man ikke altid finde en optimal løsning, når nedsynkningen er en rectocele (endetarmen). Det samme kan gøre sig gældende ved en levator avulsion. Tænk på et støtte-pessar som en indvendig BH, som løfter og støtter. Den kan tages ud, alt efter behov og/eller blive siddende i flere måneder. De unge som benytter menstruationskopper er ofte ferme til at indsætte og fjerne. Det samme kan vi modne kvinder lærer 🙂

Video som besvarer 9 hyppige spørgsmål om vaginale støttepessarer

Læs også pessar guiden fra England, som er langt foran Danmark i brugen af pessarer. I 2024 er vi i Danmark begyndt at kikke mere på støtte-pessarer og der tilbydes nu kurser i anvendelse for professionelle.

Evidensen på pessarområdet er også positiv. Man ser det både hos prolaps i mild grad 1-2, hvor en kombination af pessar og bækkenbundstræning, viser gode resultater på livskvalitet. En stor nyhed er, at pessar behandling af grad  3 og 4, også oplever at få det markant bedre. Det er ellers en gruppe som hidtil og i stor udstrækning er blevet tilbudt operation. Det er en god nyhed, for dem som ikke ønsker kirurgi (limbutara W et al 2023, Bugge et al 2020)

Gennemgang af kuben (kan købes i klinikken), lyt med HER 

Lyt også til Instagram samtalen med GynObs kollega, om de forskelige typer nedsynkninger, de geniale støttepessarer og om frygt-tanker : GynObs fysioterapeut Helene Herlow 

Alternativer til bækkenbundstræning

Teknikken hypopressivtræning, som en behandlingsmetode ved nedsynkning af underlivet, har taget fart og godt hjulpet af de sociale medier. Det er ikke en metode vi anbefaler, da evidensen ikke viser gode nok resultater. Omvendt har vi heller ikke kendskab at den gør noget dårligt, så træner du allerede metoden og er glad for teknikken, så fortsæt med ro i sindet.

Vi har lavet et skriv som du kan læse for en bedre forståelse hypopressivteknikken 

Lægen med på råd

Det er altid en god ide at drøfte de forskellige behandlingsmuligheder med din læge. F.eks. lokal hormonbehandling og om muligheden for et støttepessar i din situation, især hvis du er tidligere kræftopereret i underlivet eller har fået syet underlivet op.

Det er ikke sikkert din læge ved så meget om pessarbehanding, men det kan alligevel være vigtigt at du tager dialogen og så er du velkommen efterfølgende til at kontakte os for hjælp til en afprøvning. Er du mest tryg ved at kontakte os først, er det ingen hindring for hjælp. Vi skal nok hjælpe og guide dig.

Hvis din nedsynkning er meget udtalt, og du har mange gener og bækkenbundsøvelser og østrogenbehandling ikke hjælper tilstrækkeligt, og du ikke får støtte nok via et vaginalt støtte-pessar, kan en operation være en mulighed. En operation behøver ikke være negativ, for det kan vise sig at være den helt rette behandling.

Vi kan hjælpe dig

• • Information – du føler dig tryg og ved hvad du selv kan gøre.

• • Bækkenbundsøvelser som beskytter dit underliv.

• • At du kender din bækkenbunds svagheder og styrker. Et tilbud om at få testet musklen.

• • At du får indsigt i andre faktorer, som kan påvirke tilstanden. Eks. din vægt, kost, fordøjelsen, løft/aflastning af underlivet.
  • En gennemgang af, hvad en nedsynkning er. Undervisning.

• • Afprøvning og tilpasning af vaginale støttepessarer. Klinikken råder over flere modeller.