Støttepessarer

In Tyngdefornemmelse, Underlivs prolaps/POP, Vaginale støtte-pessar by adminLeave a Comment

Fortællinger fra klinikken 

Et vaginalt støttepessar er en samlet betegnelse for produkter som kan indsættes i skeden og yde indvendig støtte. En kategori under støttepessarer er inkontinensprodukterne. De har navne som f.eks. inkontinenstampon, vaginalprop og inkontinensring og vil under bevægelse presse frem mod urinrøret og blærehalsen, så der ikke opstår lækager. Når et produktet er udvalgt nøje og tilpasset kvinden, kan det være en gamechanger. Her er eksempler på tilbagemeldinger vi har modtaget de seneste måneder:

 

62-årig kvinde. Utæt for urin i løb og under hop. Har haft en inkontinensring, som ikke hjalp. Prøver adskillige modeller i klinikken, og til sidst lykkes det at finde det helt perfekte pessar.

Så har jeg fået afprøvet ringen, både på en lang gåtur ca. 6 km. og en lille løbetur på 3 km. og der er intet der slipper forbi ringen. Det er jo helt fantastisk. Jeg fik jo størrelse 64 og den kan jeg ikke mærke. Jeg kunne dog efter dag 2, hvor jeg havde løbet, mærket en lille smule – lidt ømhed men ikke noget særligt. Det kan jeg godt leve med. Tænk, det lykkedes til sidst

Mange tak for hjælpen 🙂 

 

 

26-årig kvinde. Utæt i sport. Forsøgt med bækkenbundstræning igennem 4 måneder, uden succes. Afprøver herefter sin menstruationskop i et forsøg på at teste om den kan fungere, så hun undgår urinlækager. Egentlig en test, men endte overraskende med at løse problemet, så et køb af en vaginalring blev overflødig.

Jeg har en succesoplevelse jeg gerne vil dele. Jeg var til træning i fitness, og min menstruationskop holdte mig 100% tør, og jeg kunne være med til alle hop, løb, høje knæløft og jumping lunches :-).

Jeg talte også med instruktøren bagefter om at jeg havde været forbi www.styrkditunderliv.dk, og hun var meget enig i det I havde sagt. Og hun sagde endda at hun også selv havde haft store problemer med at holde på vandet selv 3 år efter hun havde født. Det er bekræftende at høre at selv kvinder der er mega trænede også kan have problemer !

 

45-årig vinde 45 år. Utæt under gåtur, host/nys og efter 2 børnefødsler. Har forsøgt ALT indenfor bækkenbundsøvelser i mange år og har investeret i apparater til at hjælpe med at træne, uden succes.

Det var en god fest igår! Jeg fik en del at drikke og dansede meget uden at der opstod uheldige komplikationer. Jeg TROR derfor at ringen hjalp, men tør næsten ikke tro på det. Nu får vi afse over de næste par uger. Tusinde tak for hjælpen. 

 

Klinikkens kommentarer 

Støttepessarer kan være det helt rigtige valg, når bækkenbundstræning har været forsøgt men ikke løst urinlækagerne. Produkterne kan anvendes i alle aldre. Der findes mange modeller og størrelser. Vi anbefaler alle en personlig rådgivning i klinikken eller hos andre med erfaring i en tilpasning. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål info@styrkditunderliv.dk 

 

Leave a Comment