Vaginalt støtte-pessar
WTF er et støtte-pessar? Tænk på en sports-BH, for din skede. Støtter og løfter, imens du holde dig igang med det du holder af. Det er ofte fremstillet i medicinsk silikone. Der er findes mange typer, former og størrelser. Optimalt set vil et tilpasset pessar, støtte bækkenbund og skede/bindevæv. Det fjerner/minimerer symptomerne fra en nedsynkning.
Ikke kun for ældre damer (eller når forhindret i en operation)
Hos styrkditunderliv.dk er vi fan af pessarer. Et pessar har ingen alder, unge som ældre kan have glæde af den indvendige støtte. Det kan også være en god løsning, for kvinder som ikke ønsker operation. Enten som et midlertidigt ønske, eller livslangt.
Behøver jeg et pessar?
Det kan være mange gode årsager til at undersøge, om det er en god løsning hos den enkelte kvinde med en nedsynkning. Vi oplever stor forskel på, om andre professionelle anbefaler støtte-pessarer. Vi får tilbagemeldinger fra kvinder, som er blevet mødt med kommentarer som f.eks. ; “det er kun for gamle damer”, og “det er bedre at blive opereret” .
Vi erkender at der mangler forskning på området, og ser frem til studier som viser effekten ved brug. Et studie fra 2022, viser effekten ved brug af kuben.
Vær ikke flov!
Hvorfor skal kvinder være flove over at anvende et pessar? Er du så også skamfuld over at have en nedsynkning?
Tænk på en knæbandage, som anvendes ved skader i knæet. Det er jo heller ikke noget at være flov over. Uanset overbevisning, så udfordre dig selv på dit tankemønster. Ville du f.eks. være flov over at have behov for hjælp til at nå dit mål? F.eks. målet om igen at kunne dyrke yoga, løb, spinning? Nej vel 😉
Forhindre ikke træning af bækkenbunden
Der er ikke evidens for at sige at et pessar forhindre vellykket træning af bækkenbunden. I klinikken oplever vi at det hjælper kvinderne til at fastholde træningen. Et pessar løfter vægten, fra en nedsynkning, væk fra bækkenbunden og gør træningen bedre. Nedsynkning kan også give en overspændt bækkenbund, fordi kvinden konstant spænder. Det kan give smerter og ubehag, og en ufleksibel bækkenbund.
Det er ikke magi – men tæt på 😉
Det fjerner ikke nedsynkningen, men et vel-tilpasset pessar giver mange kvinder friheden tilbage. De oplever f.eks. at kunne være en aktive, løbetræne, passe børn osv. Det kan føles som den rene magi.
Tre kvinder fra klinikken står frem og deler deres erfaringer
Kvinde 33 år
Det er fantastisk! Jeg er stadig sådan “kan det her virkelig også passe” ? Det er helt vildt hvad et stykke firkantet silikone gør ved hele min oplevelse af at være i min krop. Jeg føler mig faktisk som mig selv igen som inden jeg fødte min ældste datter. Jeg skal lige lære at det er rart at bevæge mig igen uden at blive stoppet af ubehag eller tyngden. Jeg kan lige pludselig overskue eftermiddagen og aftenen igen og har et helt andet overskud til min børn. Føler faktisk min krop kan få lov at hele i fred og give den en pause fra mine dystre tanker. Min mand mærker også forandringen.
Kvinde 54 år
Det hele har været så meget letter og sikre efter kuben. Håber virkelig der er flere som tager springet, og får hjælp til deres problemer. Stor ros til jer, og af hjertet tak.
Kvinde 43
Jeg er lykkelig. Kan igen løbe uden at tisse i bukserne. Tusinde tak for hjælpen.
Brug for rådgivning? Kontakt os i klinikken.
Bloggen er inspireret af opslag set hos POPUp