Jungletrommerne har lydt: bone broth er blevet hipt og the new sort.
Bone broth betyder egentlig bare boullion. Det er en suppe man laver på en masse ben – gerne af den økologiske slags. Hvorfor er det pludselig blevet en madtrend at drikke varm bouillon?
Varm suppe som superfood
En suppe kogt på masser af ben er næringsrigt. Suppen indeholder mange gode ting og glucosamin er en af elementerne. Glucosamin findes naturligt i kroppens bindevæv, det hjælper kroppen til at hele f.eks. efter en operation og/eller en fødsel.
Det stimulerer også bruskcellerne i leddene og hjælper med til at bevare ledbrusken.
Ønsker du derfor at hjælpe dit bindevæv, er bone broth et godt sted at bruge sin energi. Det er billigt og nemt at lave og krævet blot en masse skrog og en stor gryde.
Bone broth er mere end glucosamin
Foruden vitaminer rummer suppen en masse mineraler. F.eks. kalk, forfor, kalium og magnesium for at nævne nogle eksempler. Når knogler koger over lang tid, bliver suppen fyldt med gelatine. Det virker helende på tarmens inderside, og som vi ved er en god tarmfunktion forudsætningen for at kunne optage den mad man spiser. Det giver et godt immunforsvar.
Ja, listen er lang over de mange områder hvor bone broth hjælper. Her er nogle eksempler:
- Bekæmper inflammation i kroppen ( færre smerter, mindre hævelse og ømhed)
- Bedre fordøjelse, fordi gelatinen beskytter slimhinden i tarmen. Aminosyrerne hjælper med at få nedbrudt maden.
- En bone broth lavet på kylling har en særlig gavnlig effekt på luftvejene og skulle være effektivt mod infektioner.
- Den store mængde mineraler styrker muskler og knogler.
Bone broth tog USA med storm, nu er vi også godt på vej i Danmark. Det er simpel og billig mad, og det kan være en af årsagerne til at madtrenden har fået så meget medvind.
Bone broth er et gammel husmorråd som er blevet hipt.
Her er en opskrift du kan give dig i krig med en weekend, når du har god tid:
- Skroget fra en økokylling, + evt. en håndfuld hønsefødder
- Stegeskyen, der ligger i bunden af fadet
- 5 fed hvidløg
- 2 løg
- 1 håndfuld korianderblade
- 8 cm. Ingefær skåret i skiver
- Evt. citrongræs ( 1-2 stænger)
- 1 chili
- Limeblade
- Æbleeddike ca. 0,5 dl.
- Vand til det dækker ( mellem 2-3 liter)
- Salt
Sådan gør du: Det hele i en gryde. Lad det småsimre minimum 5-7 timer, eller indtil det er kogt ind til en gelatine substans ( det kan tage op til 12 timer, eller mere, hvis du ikke har tilsat hønsefødder ). Skum toppen af. Tag skrog og grøntsager op. Hæld den tykke boullion på små glas, afkøl. Fjern evt. fedtet i toppen.
Nu er din bone broth klar. Spis den i suppen eller ta den som en kop varm boullion på en kold dag.
Du kan også nedfryse bone broth som små isterninger, som kan tøes op efter behov og indtages som en lille snaps.
Velbekomme til et boost af dit immunforsvar!