Har vi et problem?
Kvinder i eliteidræt har en øget forekomst af urininkontinens, tis i trusserne, sammenlignet med kvinder som ikke er aktive (1). Er det et problem, som vi skal gøre noget ved og tage alvorligt?
Der er naturligvis forskel på et lille dryp kontra en stor plamage, hvor skift af trusser er nødvendigt (eller kvinden må bære bind). Forekomsten af urininkontinens er almindeligt og kan være en forklaring på, hvorfor der ikke er flere som søger hjælp. Men inkontinens i eliteidræt ér ikke normalt.
Våde trusser, eller et bind i trusserne, er for det første ikke komfortabelt under træning, hvilket er et åbenlyse argument for at søge hjælp. Hvad det iøvrigt kan give af problemer, kommer vi ind på senere.
Hvor mange søger hjælp?
Et studie fra 2021 viste at under 10% af kvinder søgte hjælp for deres inkontinens i sport …10 %!! Det er jo alt for få, når vi nu ved at der er gode muligheder for hjælp. Samme studie viste også, at mange derfor droppede deres sport, eller modificerede træningen til en low impact sport uden hop, sprint o.lign. Inkontinens i eliteidræt og i sport generelt, er et åbenlyst problem, og en årsag til at kvinder dropper ud (2). Inkontinens i eliteidræt har også en social slagside, hvor kvinder mister et fællesskab som giver livskvalitet, når sporten forkastes. Ikke nok med at mange må kikke langt efter yndlingssporten, men kammeratskabet går sig også en tur – dobbelt op på mega ærgerligt!
Bliver sportsudøvere undervist tilstrækkeligt i deres underliv? Kender kvinder nok til forekomsten af inkontinens i sport, men vigtigts af alt; til behandlingsmulighederne, på niveau med kost/træningsprogrammer/skader? Det er vi ikke sikre på de gør, og det kan helt sikkert gøres bedre.
High Impact sport
Urin i trusserne under sport er et udtryk for, at det intraabdominale tryk (IAP) stiger i en grad, som overstiger bækkenbundens og støttevævets kapacitet til at holde igen.
Tænkt på en ballon som du puster op. Når du trykker på ballonen og kun holder åbningen sammen med et lille tryk, normalt lukket med en knude, siver luften ud. Det er den samme mekanisme som opstår, når der kommer urin i trusserne i sport.
Paradokset er at sport på et højt niveau, ikke automatisk betyder en stærk og velkoordineret bækkenbund som forebygger inkontinens. Selvom sport anses for at forbygge en lang række sygdomme, er inkontinens ikke én af dem.
Urin i trusserne er tegn på overbelastning
High impact sport øger det intraabdominale tryk, som potentielt kan medføre svækkelse af bækkenbundsmuskler, strukturelle og funktionelle ændringer i ligamenter og bindevæv. Eller/og øger levator spaltens åbning dvs. indgangen ind i skeden. Derfor er urin i bukserne i sport langt mere end en ukomfortabel gene, som handler om lugt og fugt. Det er et problem vi skal adressere så vi tidligt i livet lære kvinderne at forebygge og bevare en stærk og velfungerende bækkenbund livslangt.
Oplysning og træning som er målrettet den specifikke sports diciplin er et godt sted at starte. Information til trænerne om at sætte ord på inkontinens og tænke bækkenbunden ind i øvelser, som ethvert andet fokus på højde med øvelser for f.eks. ryg, ben og arme.
Sætter vi nok spot på problemet ude i foreningerne og i eliteidrætsmiljøerne? Nej, det mener vi ikke at man gør.
Vi kan gøre det bedre
Kontakt klinikken hvis din forening ønsker et fagligt oplæg om inkontinens i kvindesport og hvordan man forebygger. Vi kan kontaktes på info@styrkditunderliv.dk
Lørdag d. 2.september 2023 Workshop i Fredericia
Kilder
1) https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1440244020307763
2) podcast https://www.podbean.com/ew/pb-7f23b-12ebf74