Ufrivillig vandladning og graviditet

In Graviditet og fødsel by adminLeave a Comment

Står du midt i en fase i dit liv, hvor alt er lykke og (næsten) idyl? Graviditetstesten positiv, manden begejstret, og du glæder dig som et lille barn til at følge den voksende mave.

På mange måder er en graviditet fyldt med lykke og glæde. Hormonerne bobler i kroppen, og du kan næsten ikke få armene ned. Heldigvis har langt de fleste en dejlig graviditet. Selvom det er en god og positiv fase i livet, vil du alligevel komme til at mærke fysiske forandringer, som ikke nød-vendigvis virker positive. Ufrivillig vandladning er en af dem.

Ufrivillig vandladning og gravid?

Hvis du er forberedt og søger hjælp, kan du få vendt de knap så positive ændringer som inkonti-nens til at blive et “ok symptom”. Det handler i høj grad om at være forberedt og vide, hvad man selv kan gøre.

Ufrivillig vandladning og graviditet er en tilstand, som flertallet kan genkende. Vidste du f.eks. at vandladningsgener for mange, er det første symptom på en graviditet?

Hjælp jeg kan ikke holde mig!!
Ufrivillig vandladning og graviditet. Er du i starten af din graviditet, hvor maven er knap så synlig og ikke tynger, kan blæren alligevel drille. Ud over en øget trang til at tisse, kan du også opleve at dryppe i bukserne. Der kan være flere årsager, og det er selvfølgelig vigtigt at få udelukket en blærebetændelse.

Er du sund og rask, kan du ved hjælp at et par trick lære, hvordan du kan arbejde med at undgå urin i bukserne.

Her er mine 8 gode råd til dig, som oplever ufrivillig vandladning og er gra-vid:

1) Sørg for at komme på toilettet hver 2-3 time, også selvom du ikke umiddelbart oplever vand-ladningstrang. Sæt dig godt tilrette på toilettet, og giv dig god tid. Lad urinen løbe, uden at du presser.
2) Efter en vandladning, skal du rejse dig fra toilettet. Sæt dig på toilettet igen, når der er gået 1-2 min., og se om der kommer ekstra urin spontant. Det er vigtigt, at du ikke forsøger at presse urinen ud. Gentag proceduren 1-2 gange.
3) Dit væskeindtag bør primært bestå af vand og 1,5-2 liter er passende for de fleste. Kaffe og light-produkter, som f.eks. Pepsi og Colalight, kan få blæren til at trække sig sammen og kan give symptomer på inkontinens.
4) Er du generet af hyppige toiletbesøg om natten, bør du stoppe med at indtage væske kl. 19.00 om aftenen.
5) Knibeøvelser. Kan du lave knib – og kan du mærke, at du slipper knibet igen? Op til 40-50% træner ikke knibeøvelser korrekt, og derfor er der heller ikke effekt af træningen.Knibeøvelser er vigtige og kan hjælpe dig med at kontollere din vandladninger, få derfor styr på teknikken allerede tidligt i din graviditet.
6) Prioriter din bækkenbundstræning. Kom igang tidligst muligt, og få gerne hjælp til et trænings-program, som passer til din krop og situation.
7) Når fosteret vokser, begynder det at presse på din blære. Du vil oplevet øget trang til at tisse og gå på toilettet. Accepter at det er et vilkår og ganske normalt. Køb evt. trusseindlæg produ-ceret til urin.
8) Når du har født, bør dine tidligere vandladningsgener være normaliseret efter 3 måneder. Hvis ikke, skal du søge hjælp hos en GynObs fysioterapeut, som er specialiseret i at hjælpe ved vandladningsgener.

Kære kommende mor. Glæd dig over din krops udvikling og over at kunne følge et lille foster, som vokser sig stort og stærkt med tiden. Din krop er helt normal, også selvom du har trælse sympto-mer som vandladningsproblemer. Søg hjælp, og vid at du bestemt ikke er den eneste gravide med disse gener.

Ufrivillig vandladningsgener og graviditet.

Leave a Comment