En stor del af danske kvinder er stressede, udmattede og har en konstant følelse af ikke at være ovenpå, specielt under menstruation.
Det er på ingen måder hensigtsmæssigt at være stresset over længere tid. Det får os til at glemme, hvad det vil sige at være i balance. Mange føler sig som en sæk kartofler og kæmper sig igennem dagene, uden at forstå at det kan være anderledes. Vi hænger med andre ord i med fingerspidserne i et forsøg på at imødekomme kravene fra omgivelserne. Det er på ingen måder det gode liv, og det kan gøres meget bedre! Sunde hormoner – sådan gør du! En blog som især vil give dig indsigt i et af de mest dominerende stresshormoner i kroppen.
Når overskuddet mangler, må vi finde alternativer. Vi propper os med stimuli, f.eks. sukker, kaffe og mad som er forarbejdet. Det er prisen for at ville et liv, som går stærkt og som forhindrer os i at være i kontakt med os selv og vores naturlige behov. Når vi propper os med stimuli, påvirker det vores hormoner. Den negative spiral er igang.
Symptomer på en krop, som er ude af balance:
- PMS
- Uregelmæssige menstruationer
- Hovedpine, i relation til menstruation
- Infertilitet
- Uren hud
- Vægtøgning (jeans som er blevet svære at knappe)
- Manglende begejstring for motion
- Søvnproblemer
- Træthed
- Stress
- Humørsvingninger
- Depression
Sunde hormoner – sådan gør du!
Er du bevidst om, hvad roden er til din ubalance? Ønsker du at undslippe din ongoing stress og slippe ud af superwoman-forventningerne, så læs videre. Her kommer inspiration til Sunde hormoner – sådan gør du! Hormonerne har nemlig meget at skulle have sagt, når du skal forstå dig selv og din ubalance.
Kvinder er i konstant ændring, hormonelt set. Det er hormonerne i kroppen, som f.eks. regulerer vores stress, vores søvn, vores appetit m.m. Det er fine mekanismer, som nemt bringes i uorden. Vi har et hav af hormoner, som jeg ikke kan nå at nævne her, men blot opfordre dig til at læse mere om. Når du forstår hormoner som østrogen, progesteron og cortisol, kan du hjælpe din krop på vej mod en bedre balance.
I denne blog har jeg primært fokus på cortisol.
Nedsæt dit stresshormon Cortisol – og få mindre taljemål
Cortisol udskilles, når du er stresset. Det udskilles også, når du indtager sukker og drikker kaffe og alkohol. Det er i det hele taget et dominerende hormon, som tager pladsen for andre og mere konstruktive hormoner. For meget cortisol i blodet betyder, at du opbygger mavefedt og får svært ved at tabe dig. Ønsker du for alvor at slippe af med mavefedtet uden at gå på en af de forhadte slankekure, skal du starte med følgende step 1:
Step 1 – ernæring
- Undgå sukker
- Nedsæt dit indtag af kaffe (en kop om morgenen)
- Minimer alkoholindtaget (max. 3 genstande/uge)
Hvis du arbejder med ovenstående, mindskes udskillelsen af cortisol. Du er med andre ord på vej mod en detox af din krop.
Din tilgang til bevægelse og motion er også et vigtigt step. Aktiviteter som er præstationsorienterede, øger kroppens udskillelse af cortisol. Derfor er det vigtigt, at du kikker efter motion, som virker beroligende på dit nervesystem og hermed dine hormon.
Step 2 – Gode motionsformer:
- Yoga
- Gå fremfor at løbe
- Langsomme aktiviteter, hvor præstation ikke er i centrum
- Cykling
Hvordan er din selvpleje? Et vigtigt område, som nærer dig og fylder dig med gode hormoner og nedsætter cortisolen.
Step 3 – nærende aktiviteter:
- Massage
- En lur
- Sex
- En venindesnak
- Selvforkælelse: et bad, smøre creme på kroppen
Sunde hormoner – sådan gør du! Når du begynder at samarbejde med din krop, lytter til den og forstår hormonernes effekt, vil du opleve positive ændringer. Personligt arbejder jeg dagligt med yoga, og det holder min stress på et minimum og hjælper mig tilbage til balance, når dagene indimellem går for stærkt. Yoga er et af mine midler til at holde mit stress- og cortisol-niveau i balance.
Er du bevidst om, hvad du gør for at holde dig i balance? Hjalp “Sunde hormoner – sådan gør du!” dig videre i din tænkning og prioritering af dig selv?