Bækkenbunden og det 1. chakra

Bækkenbunden og det 1. chakra

In Yoga by adminLeave a Comment

Dengang da kroppen blev skabt ville alle kropsdele være chef, og hvem endte med at vinde? Svaret vender jeg tilbage til.

Indenfor yoga og filosofi benytter man andre ord for det danske “bækkenbund”. På sanskrit taler man om energiområdet i bunden af kroppen, det 1. chakra. Det er ikke helt det samme som bækkenbunden, i sin fysiske forstand.

Et chakra er et center i og omkring rygsøjlen, hvor energien flyder via Nadies som er kanaler af energi. I kinesisk medicin kalder man det også meridianer. Indsigt og viden om Meridianer har man haft i over tusinde år. Meridianer er et begreb de fleste af os har stødt på før eller siden, enten i litteraturen eller i forbindelse med f.eks. akupunktur. Når Mula Hara, bækkenbunden og det 1. chakra, ikke fungerer optimalt ryger fundamentet i kroppen.

På godt dansk kan man også kalde et chakra for et fokusområde, hvortil du kan sende din opmærksomhed. Det er energiområder som ej er synlige for øjet, men altså fungerer som et slags energicenter. Der findes flere chakra og de har hver især et nummer og et område de “ forsyner”. Bækkenbunden og det 1. chakra er med andre ord tæt forbundet.

 

Bækkenbunden og det 1. chakra

 Uanset om du er hoppet på yogabølgen eller ej, så kommer vi ikke udenom at bunden i kroppen er fundamentalt vigtigt for livskvaliteten. Hvis vi ikke kommer af med urin og afføring fungerer vi ganske enkelt ikke særlig godt. Når maven ikke fungerer normalt f.eks. ved  forstoppelse eller diarre, er der ikke overskud til ret meget andet i tilværelsen. Det er hele fundamentet for vores velbefindende på et fysisk og mentalt  niveau, men også på et mere spirituelt plan.

Bækkenbunden og det 1. chakra er også vores drifter og seksualitet. Et seksualliv er vigtigt. Tænk, vi er faktisk den eneste dyreart som skammer sig over at kopulerer i fuld offentlighed, i hvert fald for de fleste. Vores generthed betyder at det for flertallet giver tvivl og usikkerhed, især hvis man først skal til at finde sin seksualitet som ung og er usikker. Hemmelighedskræmmeri eller ej, vi har alle brug for at dyrke sex enten alene eller sammen med andre. Fundamentet i kroppen bør være stærkt: bækkenbunden og det 1. chakra.

 

 Bækkenbunden som et stærk fundament

Bækkenbunden, bundproppen i vores krop, består af flere lag muskler som er flettet sammen. Samlet set taler vi om M. Levator Ani. Det er en muskel som er under indflydelse af vores vilje. Du kan bevidst slappe af i bækkenbunden, f.eks. når du skal tisse eller har afføring. Modsat kan bækkenbunden også være aktiv når du skal holde på en prut eller når du ønsker at skåne dit underliv f.eks. i forbindelse med et tungt løft. På sanskrit vil det at knibe, blive sidestillet med en bundlås mula bandha.

Bækkenbunden arbejder en stor del af tiden automatiseret. Det betyder at den langt hen af vejen gør et usynligt arbejde og hermed beskytter dit underliv. Det er en kæmpe fordel og hjælper os til at kunne fokucere på andet end blot at “knibe dagen lang”, for at holde styr på urin, luft og afføring.

 

Bækkenbunden og det 1. chakra.

 

 Når fundamentet i kroppen går sig en tur

Alle kan få symptomer på en bækkenbund som er ude af drift. Ung som gammel, kvinde såvel som mand. Er bunden gået sig en tur, er der kun en vej at gå: se at kom igang med de knibeøvelser!

Når din bækkenbund er svækket er den bedste medicin at genoptage din knibetræning. En svag bækkenbund har nemlig mistet en stor del af sin automatisering og den kommer først igen når du genfinder styrken i musklen.

Styrken opnår du kun igennem målrettet træning af bækkenbunden og området kan du stimulere ved at holde dig aktiv i din hverdag.

 

Hvem endte så med at blive chefen?

Hvem endte med at blive chefen? Der gjorde røvhullet. Røvhullet blev nemlig sur da andre kropsdele ville være chefen. Det snørede sig sammen og nægtede at fungerer. Det gjorde resten af kroppen syg og de overgav sig, og røvhullet blev udnævnt som chefen.

Morale: Husk din bækkenbund, for når enden er god er altid godt.

 

Leave a Comment