Et dynamisk underliv – ikke et statisk problem
Tænker du over, hvor meget din livmoder bevæger sig i løbet af en dag?
For de fleste kvinder er svaret nej – og sådan skal det være. Et sundt underliv er kendetegnet ved, at det fungerer i baggrunden uden at tiltrække sig opmærksomhed.
Når der opstår gener fra underlivet, fx i forbindelse med livmoderprolaps (descensus uteri), bliver fornemmelserne pludselig tydelige. Nogle kvinder oplever en tyngde- eller trykfornemmelse i underlivet sidst på dagen. Andre bemærker, at livmoderhalsen står lavere i skeden ved egen undersøgelse. Placeringen kan variere betydeligt i løbet af dagen og gennem menstruationscyklussen – hormonelle udsving spiller en væsentlig rolle og er vigtig viden for at forstå symptombilledet ved prolaps.
Underlivet er skabt til bevægelse
Kvinders underliv er ikke fastlåst, men et mobilt og tilpasningsdygtigt system, der bevæger sig i takt med resten af kroppen. Når du går, løber, hopper eller danser, følger underlivets organer naturligt med.
Organernes position påvirkes blandt andet af: 
-
kropsstilling (liggende, siddende, stående)
-
aktivitet og belastning
-
vejrtrækning og bugtryg
-
hormonel status
Mobilitet er altså normalt – også hos kvinder med prolaps. Bevægelse er generelt gavnligt og bidrager til cirkulation samt samspillet mellem bækkenbund, mavemuskler og diafragma (mellemgulvet). Diafragma spiller en central rolle i reguleringen af bugtryk og i den dynamiske støtte af underlivets organer.
Hormoner og prolaps
Hormonelle forandringer kan gøre symptomer mere eller mindre udtalte. Mange kvinder oplever forværring omkring ægløsning, hvor østrogenniveauet er højt, og gør bindevævet elastisk og tyngden forværres. Men mangel på lokal østrogen under amning eller i overgangsalderen, vil også kunne højne generne, dog handler det her om en øget sensibilitet i skedens væv. Disse variationer er normale, men kan opleves mere markante, når støttevævet i underlivet er udfordret.
Livmoderprolaps – hvad kan man gøre?
Ved lette til moderate grader af prolaps er bækkenbunds- og kernetræning førstevalg. Moderne træning handler ikke kun om at “klemme”, men om at:
-
forbedre muskelstyrke og udholdenhed
-
optimere timing og koordination
-
øge vævets evne til at tåle belastning og bugtryk
Bugtryk er en naturlig del af hverdagen og opstår ved host, latter, løft og fysisk aktivitet. Udfordringen opstår, når bækkenbunden og det øvrige kernesystem ikke kan håndtere belastningen tilstrækkeligt, hvilket over tid kan bidrage til eller forværre en prolaps.
Langvarigt øget bugtryk ses blandt andet ved:
-
kronisk forstoppelse
-
svær overvægt
-
vedvarende host
Især forstoppelse bør altid adresseres. Gentagne pressebelastninger er en væsentlig risikofaktor og bør ikke ignoreres ved prolapsproblematik.
Pessar – et hjælpemiddel med stor værdi
Et pessar er et veldokumenteret, ikke-kirurgisk behandlingsredskab ved prolaps. Det findes i mange former og størrelser. Det placeres i skeden for at støtte underlivets organer. For mange kvinder kan et korrekt tilpasset pessar give markant symptomlindring og øget livskvalitet.
Pessar anvendes bedst i kombination med målrettet træning, så kvinden samtidig opbygger bedre funktion og belastningstolerance i kernesystemet.
Forebyggelse starter tidligt
Alle kvinder, der har født – uanset om de har symptomer eller ej – har gavn af at prioritere bækkenbunds- og kernetræning. Tidlig og korrekt indsats kan forebygge senere gener og reducere risikoen for prolaps.
Får du passet dit kernesystem?
Kontakt en GynObs-fysioterapeut for individuel vurdering, vejledning og træning.