Nytter bækkenbundstesten: at knibe strålen over, når du tisser?

Nytter bækkenbundstesten: at knibe strålen over, når du tisser

In Inkontinens, Knibeøvelser, Test dig selv by admin2 Comments

“Når du tisser, skal du forsøge at knibe strålen over”

Det er en bækkenbundstest, mange kender. Det er en populær måde at selv-teste på. Er det en god metode? Det spørgsmål vender jeg tilbage til.

Bækkenbunden før fødsel – knib med ynde!

Nytter bækkenbundstesten: at knibe strålen over, når du tisser?

En ung og velfungerende bækkenbund, kniber med ynde og kraft. Det er en muskel, som er stærk og kan trække sig sammen, når bugtrykket stiger, ihvertfald hos flertallet. En velfungerende bækkenbund har et indbygget refleksknib. Det betyder, at musklen automatisk trækker sig sammen, når bugtrykket stiger, f.eks. under hoste og nys. Det er smart og skåner underlivet, hvilket nedsætter belastningen på organerne i bækkenet. Det betyder dog ikke, at bækkenbundstræning er overflødig. Jo bedre man er i stand til at knibe som ung, jo nemmere bliver det at holde bækkenbunden ved lige med alderen, ikke mindst under en graviditet og efter en fødsel.

I de unge år handler det i høj grad om skabe en god forbindelse til musklen i bunden af kroppen. Det kalder man også for træning af nervesystemet. Jo bedre kontakt, des bedre er udgangspunktet for at holde tæt senere i livet. Det er solid forebyggende træning. Unge kan også være inkontinente. Det er et emne for sig, som jeg ikke kommer ind på i bloggen: Nytter bækkenbundstesten: at knibe strålen over når du tisser?

Bækkenbunden efter fødsler – knib med koncentration!

Nytter bækkenbundstesten: at knibe strålen over, når du tisser?

Fødsler er en stor synder, når det handler om skader på bækkenbunden. En beskadiget muskel har ikke nødvendigvis et stærk knib, som i ungdommens vår. Betyder det noget for funktionen?

Bækkenbundens evne til at arbejde ændres, når den er vokset sammen efter en fødsel. Der kommer arvæv. Arvæv har ikke samme elastiske funktion som muskelvæv. Arvæv er rigidt som nylonsnor. Det betyder, at bækkenbundens mulighed for at trække sig sammen under et knib og slippe igen, nedsættes. En bækkenbund med fødselsskader, KAN komme til at fungere ok igen. Ofte oplever jeg, at en svækket bækkenbund også har et væsentligt nedsat refleksknib. Hos mange kan det genoptrænes, selv efter skader.

Det handler om at lære at bruge den bækkenbund, man nu engang har.  Selve styrken i knibet siger ikke nødvendigvis noget om funktionen. Dvs. om du kan knibe tilstrækkeligt, når bugtrykket stiger. Eksempler på funktionsknib er, at knibe før et host og når du løfter barnebarnet. Du kan sagtens være tæt (kontinent) og ikke have en nedsynkning (descencus), selvom din knibestyrke er nedsat. Det er vigtig viden!

Selve STYRKEN i knibet siger ikke nødvendigvis noget om funktionen, dvs. om din evner til at kunne bruge din bækkenbund, når det virkelig gælder

Og nu tilbage til spørgsmålet: Nytter bækkenbundstesten: at knibe strålen over, når du tisser ?

Som Johanne Mathiasen skriver på facebook-gruppen, Nedsynkning af underlivet (genital prolaps) Danmark, “nogen er ude af stand til at stoppe strålen, men kan godt have en god knibeevne alligevel med de muskler, de nu har til rådighed”. 

Nytter bækkenbundstesten: at knibe strålen over når du tisser? Ja og nej. Som Johanne Mathiasen skriver, siger testen ingenting om funktionaliteten. Testen kan ikke slå sig til dommer over, om du har en bækkenbund der evner at samarbejde nok til at holde dig tæt i din hverdag og med de gøremål du har. Testen siger ja til, at du (måske) kan kappe strålen, men garanterer ikke en “tæt” dagligdag. Den eneste og mest præcise måde at få indsigt i, hvordan bækkenbunden fungerer, er at blive testet indvendigt hos en GynObs fysioterapeut. En GynObs fysioterapeut tester for styrke, koordination, sensibilitet og ømhed. Det er en undersøgelse som sætter spot på musklens styrker, og også hvor der er plads til forbedringer.

Husk at testen at knibe strålen over, kun bør anvendes engang imellem (sjældent).

Nytter bækkenbundstesten: at knibe strålen over, når du tisser?

Skriv gerne om dine erfaringer med testen på mail styrkditunderliv@gmail.com

Comments

  1. Pingback: Bækkenbundstræning-kniber du rigtigt sammen, test dig selv!

Leave a Comment