Tyngdefornemmelse i underlivet er et hyppigt og almindeligt symptom. Det forekommer ofte når underlivet synker, og hos kvinder med en moderat til svær underlivsprolaps.
Information om nedsynkning af underlivet: https://styrkditunderliv.dk/nedsynkning-underlivet/
Hvis du har tyngdefornemmelse i underlivet, som er betinget af en nedsynkning, er det rart at kunne forebygge og minimere generne i dagligdagen. Jeg vil i det følgende præsentere dig for tre eksempler på stillinger. Du kan udføre dem dagligt og så ofte du vil. Du kan bruge alle tre stillinger, eller du kan vælge en enkelt. Det er ikke antallet af stillinger som er afgørende for effekten. Nogle dage kan hovedstanden være den rigtige for dig, andre dage ploven. Prøv dig frem.
Omvendte stillinger
Udvalgte yogastillinger, de såkaldte omvendte stillinger, er generelt gode til at mindske tyngdefornemmelsen i underlivet. De fleste kan afprøves uden forudgående kendskab til yoga. Hvis du aldrig har stået på hovedet før, eller har en sart nakke, er det en god ide at få hjælp til hovedstanden eller helt at undgå stillingen.
Viparita Karani, ploven, er en klassisk omvendt stilling. Placer en pude under korsben og lænd, og få dig lagt tæt ved væggen. Her kan du hvile længe, hvis du har lyst. Træk vejret dybt, hvilket også hjælper til at nedsætte presset på underlivet.
Hvis stillingerne ikke mindsker dine symptomer, er det en god ide at få drøftet det med din GynObs fysioterapeut og yogalærer . Stillingerne skal ikke give ubehag, i såfald skal du strakt stoppe din praksis.
Flere info om tyngdefornemmelse https://styrkditunderliv.dk/tyngdefornemmelse/
Pøj pøj, og lad mig gerne høre hvordan stillingerne hjælper dig. Send mig en mail info@styrkditunderliv.dk
Bedste hilsner
Mette Kjær Larsen, GynObs fysioterapeut og Patanjali yogalærer www.styrkditunderliv.dk