Hyppige vandladninger, smerter ved samleje, vaginal tørhed, smertefulde vandladninger – almindelige gener i underlivet omkring overgangsalderen. Det er så almindeligt, at det har fået et navn: Urogenitalt menopausalt syndrom (GSM).
Der er mange kvinder, som er uviden om underlivet i overgangsalderen. Det er synd, for det kan betyde at de ikke får den hjælp de har brug for. Uvidenhed i kombination med underlivstabuet gør at emnet langt fra altid, bliver bragt op hos den praktiserende læge.
Årsag til gener
Symptomerne opstår på grund af et faldende østrogenniveau i kroppen. I skeden betyder det at vævet bliver mindre elastisk, og slimhinder skrumper ind og blodgennemstrømningen mindskes. Det er individuelt hvor meget den enkelte kvinde vil være generet af ændringerne. Alle kvinder bør dog kende til de forskellige muligheder for behandling – som er ganske enkelt og ukompliceret. Der kan altid vælges en behandling, som er tilpasset den enkelte kvinde.
Hormoner, lokalt til skeden, er mest effektiv men man kan også anvende produkter uden hormoner og/eller få laserbehandling.
Få hjælp af din læge
Der findes flere forskellige typer hormonbehandling til skeden. Nogle som vaginal tabletform, andre som creme og endelig som en lille ring, som skiftes hver 3. måned. Produkterne er receptpligtige. Ovestin kan dog også købes i håndkøb. Vi anbefaler sparring med din læge i forhold til valg af behandling.
Video med fremvisning af forskellige hormonbehandlinger
Mest almindelige produkter på recept er vagifem/Rewellfem, Ovestin og Estring.
GynObs fysioterapi 
Sekundært til GSM, kan der opstå muskelspændinger i bækkenbunden. Det kan gøre ondt værre.
Det er nemt, ubevidst at komme til at spænde i sit underliv, når man har gener som hyppige vandladninger og tørre slimhinder. Det er en overset kombination og kan forværre de gener kvinden allerede har fra sit underliv.
Muskelspændingerne kan behandles med indvendige behandlinger hos en GynObs fysioterapeut.
Hvordan kan en GynObs fysioterapeut hjælpe?
- Udspænde de spændte muskler i underlivet
- Rådgive i afspænding
- Vejlede i selvbehandling
- Rådgive i en balanceret bækkenbundstræning, uden at forværre muskelspændingerne
- Vejlede i produkter som behandler slimhinderne
Vi er GynObs fysioterapeuter som har arbejdet med overgangsalderen i mange år, og kender til de gener som kan opstå hos kvinder. Her giver vi ikke en standard behandling – vi tager udgangspunkt i dig, så du får den bedste løsning.
Vi tilbyder 10 min. gratis samtale
Bedste hilsner,
Louise, Hanna og Mette
GynObs fysioterapeuterne hos Styrk Dit Underliv

