Menopause, Overgangsalder, Hedeture - Styrkditunderliv.dk

Overgangsalder og hedeture

In Kvindeliv, Overgangsalderen by adminLeave a Comment

Kvinder, som går menopausen i møde, kan ofte berette om hedeture som et symptom, der i større eller mindre grad giver gener. Symptomerne kan starte allerede 10 år før menopause. Tiden op til sidste menstruation kaldes også  præmenopause. En kvindens menopause  indtræder i gennemsnit som 51-årig.

Hedeture om natten er en hyppig årsag til forstyrret søvn og frustrerede kvinder i præmeno- og menopause. I vesten er hedeture et symptom, som 85% af kvinderne genkender og må leve med i dagligdagen.

Vidste du at en hedetur i gennemsnit varer 3 min ?

Overgangsalder og hedeture forekommer som en konsekvens af ændringer i kvinders hormoner østrogen og progesteron. Hormoner arbejder ikke  isoleret men påvirkes af vores livsstil, mad, stress, bevægelser mm. Derfor er der flere forslag til, hvordan du kan arbejde på de udskældte hedeture, udenom medicinske produkter. Det handler jo om at plukke de lavthængende frugter først.

“The more you know about menopause, the less of an effect it has on your life” ( bodylogic survey 2018)

Forslag til hvad du selv kan gøre 

Vejrtrækningsteknikker:

Afslappet vejrtrækning, hvor du trækker vejret dybt og roligt i 20 min. x 2 dagligt, kan nedsætte antallet af hedeture samt intensiteten (American Journal of Gynecology 167, 1992, 436-39).

Tanker og forestillinger

En forventning eller tanke “ nu bliver hænderne varme” kan tricke til en hedetur, og meget tyder på, at tanker om det modsatte f.eks. et koldt bad eller en gåtur i kulde kan have en positiv indflydelse  (Baylor University, summer 2010).

Akupunktur

3 x akupunktur-behandling pr. uge igennem 12 uger har vist færre episoder med hedeture og sved om natten (Chiu et al 2015).

Hypnose

Kan også hjælpe ved overgangsalder og hedeture (Elkins et al 2013).

Yoga

Kan reducere hedeture signifikant (Woods et al 2014). Restorativ yoga har i et andet studie påvist en reduktion i hedeture med 30,8 % om ugen (Pilot trial 2007 “Feasibility and acceptability and restorative yoga…”)

Vitamin E

Har vist at kunne reducere hedeture i flere trials (Sara Gottfried “The hormon cure” p. 181).

Men hvad er årsagen bag overgangsalder og hedeture ?

Mekanismerne bag overgangsalder og hedeture er ikke helt klarlagte. Men som Sara Gottfried skriver i bogen “The hormone cure”, så kender mange præmenopause-kvinder til, at temperaturreguleringen i kroppen bliver anderledes og uforudsigelig, efterhånden som estradiol-niveauet begynder at falde.

Jeg håber at bloggen her, har givet inspiration til hvordan du kan arbejde med generne uanset om du er hårdt ramt eller kun mærke til overgangsalder og hedeture i let grad.

Rigtig god fornøjelse!

Læs mere på www.styrkditunderliv.dk og https://styrkditunderliv.dk/category/overgangsalderen/ 

Plaget af inkontinens? Kom med på næste online træning kursus  https://styrkditunderliv.dk/workshops/

 

Leave a Comment